| Beskrivelse af sagen/sagerne |
Løveredag 12te. - Blev en af Herr MacKie paa Detoy's Cay optagen og arresteret Neger som foregiver at være frie fremstildt paa Politiekammeret løs og ledig og sagde sit Navn at være Phillip Baad, friefødt paa Jamaica, 25 a 30 Aar gammel, ernærer sig som Søefarende og Fisker, men har intet Bevis for sin Frihed. Han kom hertil fra Laguayra som Passageer 2 Dage før Orkanen i 1819 i Linie Skibet Sallisbarry's Tender - han var da afskediget fra Skonnerten Dolphin som blev solgt i Laguayra - Har siden den Tid giort flere smaae Reiser og for 1½ Aar siden nedsadt sig paa Detoy's Cay og fisket i dennes Baad; men hverken denne eller nogen Anden er kan bekræfte Comp's Udsagn om at han ere frie. - Hans har og i Krigens tid været Matros i den Engelske Orlogs Brig Liberty, Capt. Cott med hvilken han farede i 7 Aar, men Beviset herfor har han tabt. Han blev igien opsadt i Fortet. -
[S. Phiffer] - Tømmermesteer John Wright mødte og fremstillede Frimustitzinden Maria Gadet og Friemand Thomas Andrews som Vidner i den med Simon Phiffer paaklagede Sag. - Hvoraf første fremstod og erklærede under Eeds Tilbud at hun 2de Dage før den sidst indtrufne Ildebrand traf Simon Phiffer paa Gaden udenfor Frue Linds Plads hvor hun talede med ham om et Fruentimmer som han ej havde behandlet vel og med hvilken han levede i Wrights Huus, hvorover han blev vreed og iblandt andet sagde at John Wright havde kastet ham paa Døren fordi han skylder ham Huusleje, men at han Wright nok herfor skulde komme til at bide sine Fingernegle og henge sin Næse mod Jorden, hvilket hun fortalte til Catharine Robinson men ikke at Wright skulle blive fattig, hvilket hun ikke hørte Simon Phiffer sige ej heller var nogen tilstæde da denne Samtale skeede med Phiffer. - Thomas Andrew forklarede ligeledes under Eeds Tilbud at han paa den af John Wright omtalte Tid saae at denne af Simon Phiffer blev forfulgt til sit Huus og hørte Siste sig til Første at han fandt det forbandet haard at blive slaaet af ham og i det samme geb i sin Sidelomme, hvorpaa Wright toeg fadt paa Phiffeers Lommer og Haand idet han spurgte om han havde Kniv og svarede Phiffer ja, og at han ville dræbe enhver Mand som slog ham. - Friemulat Simom Hoheb som ogsaa var kommet tilstæde efter Wright's Anmodning erklærede: at for nogen Tid siden fortalte Simon Phiffer selv in Comparentens og fleres Nærværelse i Frensch Jun's Boutik at han var bleven pidsket paa St. Bart's efter Gouverneurens Ordrefordi man havde paasagt ham at have fornærmet Slutteren dersteds da denne forbød ham at tale ,ed en Arrestantinde. - I Anledning af disse og Betienternes Forklaringer blev Simon Phiffer fremstildt løs og ledig og efter at være betydet det mod ham fremførte eerklærede han at han intet havde at indvende mod Politiebetienterne Tønnesen og Johansens samt Friemand Ths. Andrew's Forklaringer; han vedgik ogsaa Simon Hohebs Forklaring, men bemærkede derhos at han uforskyldt blev straffet med 12 Pidskeslag i St. Bartholomeus's Vagthuus; i øvrigt benægtede han Maria Gadets Udsagn. -
Efter Budsendelse mødte paa Angelique Deleon's Vegne John Kisqua som paa given anledning forklarede, at hertilstædeværende Arrestant er den i det tinglæste Dokument omtalte Dreng Simon og at dette blev forfattet paa en tid som hun var reisefærdig til Scotland, at denne Simon som hun ikke erkiender for at være berettiget til NAvnet Phiffer eller at kalde hendes Grandmoder her uden hendes Tilladelse forladt LAndet og at hun aldeles ikke har noget imod at han straffes som slave. Hun har ej heller vidst før nu at det omtalte Dokument var tinglæst, hvilket maae være skeet ved hans Moder, som endnu skylder noget paa sin Frihed. - Endelig erklærede han at hun ej øndskede noget Bedre end at bemeldte Simon, som aldrig har været hende til nogen Nytte forlod Landet. -
John Wright bad bemærket at han ej saae sit Liv sikker dersom Simon Phiffer kom paa frie Fod her. - Arrestanten blev derpaa igien opsadt i Fortet og Undersøgelsen hermed tilendebragt. - |