Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber St. Thomas Byfoged, St. Thomas Politikontor
Arkivserie Politijournaler
Indhold 1804 - 1812
(Alle billeder i serien):
Afventer korrekturlæsning
Øverst på siden
Folionummer 35
Sted St. Thomas
Sager
Sagsnummer Kunne ikke udfyldes
Dato (dd-mm-åååå) 23-11-1807
Beskrivelse af sagen/sagerne (fortsætter fra folio 34) Mandag 23de. - Afsagt Kiendelse i Sagen mod Johan Carel Harboe. - Paa Politikammeret indfandt sig denne Dags Morgen Baadfører Frimulat Peter Vlann der declarerede, at han for omtrent en Maaned siden forlod dette Stæd med sin førende Baad Providens, der tilhører Frimulatinden Susanna Torner, for at gaae til Portorico og derfra at hente Hornbæster, og da han for omtrent 14 Dage siden havde erholdt 8te Oxer og 5 Kalkuner og var paa Reysen hertil , blev han anholdt af en Engelsk Kaper kaldet The Alexander ført af Kapitain Patterson og fratagen ommeldte sin Ladning; Derpaa gik Comp. igien til Portorico og da han for 5 eller 6 Dage siden atter var paa Reysen hertil med 8te Oxer blev han tagen og opbragt til Tortola ved en Engelsk Tender, hvor han maatte sælge sin Ladning og fik derefter Tilladelse at gaae hertil med bemeldte sin Baad. - Den første Ladning tilhørte Spanieren Juan Michea og den siste Juan Francisco Romol og Juan Michea, hvilke Comp. nu fremstillede og som begge var kommen her i den Hensigt at sælge deres Ladning; Comp. erklærede endvidere at han af den Engelske Kommandeur Kapitain Wood der ligger her for Havnen, havde erfaret at den omforklarede Kaper skulle tilhøre Herr Baxter i Antigua og som for Tiden skal være her paa Landet. Politimesteren, paa Grund af den afgivne Forklaring besluttede at indsende Udskrift heraf til Hans Høyvelbaarnhed Kommandanten. - Kommandantens Tilladelse indløb, paategnet Mad'e Rebecca Andradre's Ansøgning mod Joseph de Sola og B. Lindo's givne Sikkerhed for at Negerinden Abba kan relaxeres paa de deri anførte Vilkar. - Frinegerinderne Sichy van de Mell og anna Sophia Scobar samt Frimulatinden Cornet blev Relaxeret, første paa Pretto's, den anden paa Havnemester Fleischer's og den tredie paa Antoine Alezard's givne Caution for deres gode Opførsel og at de med første Leylighed skal forlade Landet. - Kapitain Didrichsen lod denne Dags Eftermiddag paa Politikammeret fremstille en fransk Mulat navnlig Michel Labatt, der sagde at være kommen fra St. Jan; han blev derpaa paalagt mod Caution af Hans Bang, at møde i Morgen Formiddag for at vorde Examineret. -
Dine kommentarer
Dine kommentarer
Sager
Sagsnummer Kunne ikke udfyldes
Dato (dd-mm-åååå) 24-11-1807
Beskrivelse af sagen/sagerne Tirsdag 24de. - Mulatten Michel Labatt indfandt sig denne Dags Morgen paa Politikammeret og forklarede paa Opfordring, at han var komme fra St. Jan med Joseph Romano's Baad, og at han dertil var ankommen for omtrent 2 Maaneder siden fra Portorico for paa St. Jan at ernære sig som Skoemager, men da der intet er at giøre, var hans Hensigt her at nedsætte sig, han er født paa Martenique og har for noget siden faret imellem dette Stæd og Portorico og saaledes sist gaaet herfra, han har intet Pas taget paa St. Jan, da han ikke vidste at saadant var nødvendig, og er der foruden ham ankommen i besagde Baad en Mulatinde Angelique Tapcher som er født her og er meget Syg, men om hun har Pas fra St. Jan , veed han ikke, han har intet Friebrev her, men saadant er paa Martenique. Hans Bang derefter erklærede at vilde indestaae for at denne Person skulle blive bragt tilstæde paa Politikammeret naar saadant maatte forlanges og tillige at han med den første Leylighed skal retournere til Portorico. Dette vedtog Politi Mesteren at indberette til Kommandanten. - Politimesteren havde bragt i Erklæring at en Mand navnlig Simon Francisky havde fra Tortola hertil indbragt 2de Bosaler, nemlig en Negerpige og en Negerdreng, og var paa Grund heraf besagde Simon Francisky tillige med ommeldte Negerpige og Negerdreng her paa Politikammeret opkaldt, hvor Simon Francisky nu declarerede: at han havde bragt en Ladning Hornbæster fra Portorico for at gaae hertil, men at han var tagen af en Kaper tilhørende Douggan og bragt til Tortola, hvor Douggan havde kiøbt Creaturene af ham, sigende at han ingen Penge havde, men at han maatte tage en Neger eller to i Betaling; I hvilken Anledning han blandt fleere udvalgte de her tilstædeværende 2de og bragte dem (fortsætter på folio 36)