Beskrivelse af sagen/sagerne |
Fredag 30de. - De i Fortet arresterede Koleurte Joseph Potard og Jean Phillip blev Relaxeret og bortsendt til St. Domingo i Skonnerten Carolina, Capitain John Wood. - Kommandantens Resolution indløb paa det over Frinegerinden Frederica Hansteen afholdte og indsendte Forhør, ifølge hvilken Politimesteren haver at fremgaae mod hende efter Anordningen for at have havt Lys i Romboden efter befalet Tiid. - I Følge en Politimesteren i Dag fra Commandanten tilsendt Indberetning fra Herr Kapitain von Motzfeldt til Undersøgelse, betreffende et Overfald paa en Neger kaldet James tilhørende Porsewell er følgende foretaget: Negeren James fremstod og forklarede, at han tilhører Hr. Porsewell, at da han i Gaar blev sendt ombord i en Engelsk Baad ført af Capitain Anthony for tillige med Negeren Joe der tilhører hans Herre og 2de Frinegere navnlige Benjamin Phips og John Bastian der alle vare komne fra Portorico som Krigsfanger, at gaae til Tortola, sagde bemeldte Anthony at han skulde tage en Aare og for at hielpe Baaden, saasom det var Stille, ud af Havnen, han giorde det og strax derpaa blev han af ham overfalden med en Stok og dermed jammerligen afpryglet og dernæst truet med en Kniv; Aarsagen hertil veed han ikke, men han sprang derpaa Overbord og blev optagen ved en blankmand navnlig Larra. - Denne forklarede derpaa at hans Fornavn er Anthony, at da han i Gaar gik for at see til sine Negere som huggede Ballast paa Hassells Grunde blev han vaer at et Menneske laae i Vandet ligefor Pyndtbatteriet, han tog derpaa sin Baad og gik ud til ham og toeg hertilstædeværende Neger James op og da han erfarede Omstendighederne gik han til denne Baad som roede udaf Havnen, for efter Negerens Begiæring at hente hans Klæder, men disse vilde Kapitainen ikke give ham, toeg derimod op Roerpinden og giorde et Slag efter Deponenten samt iøvrigt udskiældte ham paa den groveste Maade - Baaden blev derpaa tilkaldt fra Pyndt batteriet og videre veed han ikke denne Sag betreffende. - Iøvrigt declarerede Porsewell at han ikke havde vidst at det var fornødent at tage Pas for de omforklarede Negere og var især kommet i denne Vildfarelse ved at han efter at have beediget for Retten en Declaration havde spurgt Dommeren om han nu kunde begive sig bort, hvilket var bleven besvaret med Ja! - I den
(fortsætter på folio 161) |