| Brødtekst |
No
16 Genl Gouvertet,
Ste Croix den 27de August 1843
I margen: Origl: pr: Engelsk Damppaket, den 28de
August herfra.
Dupl
” Skonnertbrig Pociole, Capt
Schmidt.
Under 29de f: Md: havde jeg
den Ære allerunderdanigst at indberette til Deres Majestæt, at de nødvendige
Skridt fra min Side vare blevne indledede for at bringe det Skolevæsen istand
for de ældre ufrie Børn, som det ved allerhøieste Rescript af 18 Februar d: A:
er bleven mig paalagt, at indføre en passende Tid førend de Foranstaltninger
til Lettelse i Negernes Kaar træde i Kraft, som samme Rescript allernaadigst
har paabudt.
Forinden jeg imidlertid lod udgaae nogen
endelig Bestemmelse angaaende dette Skolevæsens Ordning, antog jeg det passende
at sammenkalde de Geistlige for de forskjellige i Deres Majestæts Colonier
tolererede Troesbekjendelser, tilligemed nogle af de meest ansete Plantere af
alle Partier, for at gjøre mig bekjendt med deres Formening om den
hensigtsmæssigste Maade paa hvilken omtalte Skolevæsen kunde indrettes, og for
disse fremsatte jeg da de Puncter, som passende kunde blive Gjenstand for en
saadan Forsamlings Overveielse.
Efterat jeg tidligere havde erfaret at de
katholske Geistlige og flere Plantere henhørende til denne Menighed, havde
yttret Utilfredshed over, at Børn der ved deres Daab hørte til den katholske
Religion skulde opdrages af en anden Religions Lærer, hvori man søgte at
finde en Tendents til at bringe hine Børn bort fra den catholske Tro, var det
mig kjært, da Frygt herfor i omtalte Forsamling blev yttret, aabent at kunne
udtale mig om denne Sag, og at erklære at saadan Tendents hverken kunde findes
i de paatænkte Foranstaltningers Aand, ei heller nogensinde havde været Deres
Majestæts Hensigt – At en Kathechismus med samtlige Biskoppers Samtykke, den
katholske iberegnet, var bleven udarbeidet til Brug for Skole-Underviisningen i
Deres Majestæts Colonier; at samme maatte ansees som Grundlag for Børnenes
religieuse Opdragelse, men at det, efterat Børnene ved denne vare komne til tilstrækkelig
Kundskab om den christelige Religions Hoved-Principer, maatte staae enhver
Troesbekjendelse frit for at fortsætte de til samme hørende Børns religieuse
Opdragelse efter de Dogmer, som hver Kirke særligen maatte have antaget – Jeg forsikkrede
til samme Tid, at man i dette som i ethvert andet Tilfælde stedse skulde finde
mig redebon til at afhjælpe enhver Besværing, men at man ligesaavist stedse
skulde finde mig fast i Udførelsen af saadan Ordres som af Deres Majestæt
maatte være mig paalagte.
Da Underviisningen i den lovbefalede
Kathechismus maa ansees som Basis for den i Skolerne fastsatte Underviisning,
blev Spørgsmaalet fremsat, om det da kunde tillades Børn, naar de have givet
Prøve paa tilstrækkelig Kundskab til denne; at udtræde af Skolen, for at nyde
|