| Brødtekst |
i
hvilken Deres Majestæts allerhøieste Rescript var udstædt, og ved hvilken Deres
Majestæts faderlige Hensigt, paa en end fuldstændigere Maade kunde blive
opnaaet. – Da jeg altsaa under 29de July bragte omtalte allerhøieste
Rescript til Planternes Kundskab, henstillede jeg derfor til samme Tid til
Eiernes eget Valg, om de istedetfor hiin omtalte Penge-Betaling til deres
Negere skulde foretrække at give disse een Dag fri ogsaa Høsttiden igjennem,
hvorved altsaa Negerne til fuldkommen Benyttelse af de Foranstaltninger der til
hans intellectuelle Dannelse, ville blive iværksatte samt til
Tilfredsstillelsen af flere Fornødenheder, hele Aaret igjennem vilde erholde
Disposition over en Dag ugentligen, Søndagen naturligviis uberegnet. –
Opnaaelsen af et saadant Formaal forekom
mig saameget mere ønskeligt, ikke alene formedelst det Indlysende i at Negernes
Stilling i langt høiere Grad vilde blive forbedret ved en Lettelse af denne
Beskaffenhed, end ved Erholdelsen af den omtalte ugentlige Betaling, der var
ansat til 10 sk D. V. Ct., men og fordi at det fra det Offentliges Side
væsentligen maatte være at tage i Betragtning, at dette: ved Forandring af
Markederne, hidtil afholdte om Søndagen, til om Løverdagen, ved den mindre
Anledning til Svir paa Helligdagen, ved det ønskelige større Besøg i Kirkerne
der af disse Omstændigheder rimeligviis vilde blive Følge, samt ved den større
Regelmæssighed med hvilken det paatænkte Skolevæsen da vilde kunne blive indrettet,
vilde see sig istand til at iværksætte
Forbedringer der ikke af Nogen ville kunne miskjendes. -
Af det Circulaire i hvilket jeg henstiller som Følge af disse forskjellige Hensyn henstiller hiint
udvidede Forslag til Planternes eget Valg, har jeg vedlagt den Ære at tilstille
Deres Majestæt allerunderdanigst Copi. – Som de første Ord vise var denne
Meddelelse kun bestemt for en ringe Kreds af de meest Interesserede, og under
den ved Discussion, Samlinger &c frembragte Bevægelse, antog jeg
det passende at indlede samme ved nogle beroligende Ord, der nærmest have
Anerkjendelse af Eiernes Ret til sine Ufries Arbeide til Gjenstand. – Ogsaa
udgik med samme Circulaire en løs Beregning over det Tab i Arbeidstid, der som
Følge af den foreslaaede Foranstaltning vilde lides af Plantage-Eierne, for at
henvende Opmærksomhed paa, at dette langtfra kunde ansees af den Betydenhed som
samme i første Øieblik kunde forekomme. – Ogsaa Gjenpart af denne Oversigt, der
udgik som et løst Blad, uden Navns Underskrivt, har jeg herved den Ære at
vedlægge. –
Resultatet har viist at samtlige Eiere
der have stemt for Lettelse i Negernes Kaar, alle have sluttet sig til sidst
omtalte, udvidede Forslag. – Stemmernes Fordeling der viser en ikke ubetydelig
Majoritet for den attraaede Forbedring, vil være Deres Majestæt bekjendt af de
til Indberetningerne af 18de og 26de November føiede
Lister over samtlige Vota for Øens Plantager. – Deres Majestæt vil af samme
have erfaret at ikkun en ringe Deel af Minoriteten, der ønsker den nærværende
Tilstand bibeholdt, i Alt forkaster de allernaadigst gjorte Forslag, under den
langt større Deel endog til en vis Grad indlader sig paa samme. – Siden hine
Listers Afsendelse have alt et Par Plantage Eiere forandret Anskuelse, idet de
have sluttet sig til Majoriteten, og Antallet paa de Negere der med deres
Herrers Samtykke saaledes strax vilde kunne sættes i Besiddelse af det
paatænkte Gode, bringes herved op til meget nær 10,000 af 16,800 der omtrent
befinde sig her paa Øen. –
I Kraft af den Myndighed der af Deres
Majestæts allernaadigst er bleven mig forlenet, deels som Over-Politimester
deels med Hensyn til dette særlige Punct, formener jeg allerunderdanigst at det
ikke vilde findes at jeg overskreed den mig betroede Fuldmagt, dersom jeg alt
nu, efter Eiernes givne Samtykke, befalede den afgjørende Forholdsregel at
træde i Kraft der vilde sikkre Opnaaelsen af den ved Rescriptet af 1ste
Mai paatænkte Hensigt, idet jeg nemlig sanctionerede Frigivelsen af een Dag
ugentligen af samtlige 10,000 Negere, der befinde sig paa Majoritetens
Plantager. – Den undblivelige Følge af et saadant Skridt vilde efter min
Overbeviisning være at uden mindste Indblanden fra Øvrighedens Side, ogsaa de
øvrige Plantager vilde see sig nødsagede til samme Forholdsregel for ikke
|