| Brødtekst |
Arbeide
om Søn og Helligdage, saalænge indtil de skaffe Lys i Sagen. – Erfaringen lærer
nemlig at Negerne næsten aldrig angive hinanden med mindre de blive uenige
indbyrdes, og Intet er saa haardt for dem som at blive berøvet deres Søn og
Fridag. – Ved denne Straf maa den Uskyldige lide med den Skyldige og Resultatet
bliver næsten bestandig, at Gjerningsmanden eller Gjerningsmændene blive
opgivne. – Jeg har derfor bestandig anvendt dette Straffemiddel hvor
Spørgsmaalet har været om Ildebrand eller Insurrection, hvilket sidste, omendskjøndt
kun sjeldent, kan indtræffe, i det nemlig hele Gjængen, forført af enkelte
gjenstridige Subiecter, erklærer sig uvillig til Arbeide eller viser
Opsetsighed mod deres Eieren eller Forvalteren. Ogsaa i det her
omhandlede Tilfælde udviste Straffen sin Hensigtsmæssighed, idet nemlig at
Driveren, eller Hovedmanden for Negerne, som paapasser dem, blev angivet som
den principale Gjerningsmand. – Han tilstod ogsaa sin Forbrydelse, og hvad der,
foruden hans Stilling som Driver, end mere forstørrede denne, var Motiverne,
der havde ledet ham til at begaae den, nemlig Had og Hævngerrighed. – Han havde
i mange Aar næret Had imod den Familie, hvortil de 3de Negere der
vare Vagtmænd Ildebrandsnatten, henhørte og havde i 2 Aar ventet paa at de alle
3 skulle erholde Vagt paa eengang, for da ved at sætte Ild paa Plantagen at
styrte dem i Ulykke. – Kort iforveien havde vel de 3de Negere havt
Vagt tilsammen, men han var da bleven forhindret i at udføre sit Forsæt. – Imidlertiid
unddrog denne Forbryder sig Retfærdighedens Dom, thi da man om Morgenen,
efterat han Aftenen iforveien var arresteret, aabnede hans Arrest havde han
hængt sig selv i sine Buxeseler dem han havde bundet om Livet, forinden han
blev arresteret, for at unddrage sig Forvalterens Opmærksomhed, da han blev
visiteret. – Hans 2de Medskyldige ere satte under Justitiens
Tiltale, og der er al Formodning, efter hvad jeg til Dato har erfaret om Sagens
Gang, at de ikke kunne undgaae Livsstraf paa Grund af Forbrydelsens Natur og de
stedfindende Conjuncturer. – Saaledes som Localiteten her er, i Forbindelse med
Forsvarvæsenet, føler jeg mig overbeviist om, at Negerne selv indser det
Urimelige i ved Magt at tiltvinge dem noget med mindre de ved ganske særdeles
Forbindelser dertil blive satte istand, men imod Ild og Gift have vi ingen
Vaaben i Hænde, og den sildigere Tiids Historie lærer at disse vare de |