| Brødtekst |
Deres Majestæt!
Saa meget jeg ønskede, hastigen at underrette det kolombiske Gouvernement om Adolfos Opbringelse, saa kunde jeg dog ikke foretage et saadant Skridt før jeg havde erholdt fuldkomne Beviser for de af ham begaaede Røverier og Fornærmelser mod det danske Flag. Jeg tilskrev flere gange Kammerherre v. Scholten desangaaende, men Forhørerne vare saa vidtløftige at jeg ikke erholdt de fornødne Oplysninger før den 19de August.
Efter at have gjort mig nøie bekjendt med dem, tilskrev jeg den 23de Vicepresidenten for den kolombiske Republik General San Andor saaledes som vedlagte Bilag viser og General Kommandanten for Marinen i Puerto Cabello et næsten ligelydende Brev.
De fornødne Ordrer til Gouverneur v. Scholten og Capitain Hedemann bleve strax udstædede, men Stille sinkede kommunikationen imellem St. Croix og St. Thomas betydelig.
Den 27de ankom Deres Majestæts Brig hertil med Melding fra Kammerherre v. Scholten at en kolombisk Korvet Urica paa 21 Kanoner var ankommet den 25de August om Morgenen til St. Thomas og havde bragt et par hæftige og truende Reklamationer fra General Kommandanten for Marinen i Puerto Cabello Hr. Felipe Estevez; ved hvilke han han[!] forlangte Adolfos og dens Mandskabs Udlevering.
Da Urica ikke vilde opholde sig mere end nogle faa Timer, medgav Kammerherre v. Scholten ham et meget passende Svar.
Skonnerten var forliist i Orkanen paa St. Thomas; men da Forhøret ikke havde oplyst nogen personlig Forbrydelse imod Mandskabet og da de altsaa maatte antages at have blodt adlydt deres Chef, saa beordrede jeg Deres Majestæts Brig at overbringe dem tilligemed mine Breve til Laguayra. I Anledning af Tonen i Estevez's Reklamation tilskrev jeg tillige under 29de August General San Andor et Brev hvoraf Afskrift følger, og underrettede Hr. Estevez herom.
Forhørerne har jeg derimod ikke sendt og heller ikke forlangt andet end at tilstrækkelige Forholdsregler maatte uopholdelig vorde tagne for at forebygge Gjentagelsen af slige Fornærmelser.
Jeg troer at have viist Moderation nok i den Martinske Sag. To gange at appellere til den kolombiske Regjerings Retfærdighed ved at sende dem Forhørerne kunde i en saadan nye opkommen Stat let antages for Svaghed. Jeg ansaae det derfor Pligt anden gang at vise at vi selv kunne sikre vort Flag den Agtelse det tilkommer. Dog har jeg stræbt at give mine Breve en moderat Tone.
Maatte denne min Fremgangsmaade vinde Deres Majestæts naadige Bifald.
Mine herfølgende Breve til General San Andor oplyse næsten alt hvad der er forefalden i denne Sag. Med de hjemgaaende Skibe skal jeg tilstille Deres Majestæts udenlandske Departement Afskrift af det vigtigste af den forefaldne Korrespondence.
Da Kammerherre v. Scholten meldte mig at Kaperskonnerten var at ansee som total forliist, beordrede jeg ham at opbevare Kanonen og det brugelige af Armaturen; at sælge det øvrige ved offentlig Auction og deponere Pengene i Deres Majestæts Kasse. Naar Underhandlingerne med de kolombiske Authoriteter ere endte skal jeg nærmere, gjennem Deres Majestæts General Toldkammer indhente Deres Majestæts allerhøjeste Bestemmelse om de deponerede Penge.
Det kongelige Departement for de udenlandske Sager har under 14de Maij 1825 tilstillet mig Deres Majestæts hemmelige Instruktion hvis Gjenstand jeg her ikke vil nævne, da dette Brev gaaer igjennem et fremmed Land.
Jeg beder blot Deres Majestæt være naadigen forvisset om at jeg nøje skal følge dens Forskrifter og aldrig beraabe mig paa den, og om Deres Majestæt skulde finde det nødvændigt at desavouere mig, skal De altid finde mig lige saa villig til at opofre min Stilling og mit Rygte for Fødelandet som jeg i Kampen har været det til at opofre Liv og Blod.
allerunderdanigst
B. |