Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1816 - 1826
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer (opslagsnr.) 46
Rapport
Indberetningsnummer 69
Dato (dd-mm-åååå) 11-08-1823
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst Allernaadigste Konge! Udsigterne vedblive, Gud være lovet, at være gode. Vel begynder man saa smaat hist og her at ønske Regn, dog er der ingen Fare endnu og da vi ere i Orkantiden har jeg got Haab.- Nogen Sygdom begynder at rive ind i Garnisonerne, men den er endnu ikke ondartet.- Auditeur Bille har indgivet en Forestilling imod mig i Anledning af en Brevvexling imellem os jeg allerunderdanigst skal indsende med første Skib, (: formodentlig med Skibet Lucretia Capitain Juul :) tilligemed mit Forsvar.- Men da han har tilskreven mig at han agter selv at indsende Duplicatet til Deres Majestæt igjennem Deres danske Kancellie, og da jeg ikke kan vide naar han afsender det, saa sender jeg i Dag med Paketten til Geheime Statsminister v. Kaas, Duplicatet af mit Forsvar, med Begjering at Hans Excellence vil lægge det ved Auditeur Billes Forestilling naar denne maatte ankomme. Og skulde hans Forestilling ankomme forinden mit Forsvar, saa veed jeg min ædle retfærdige Fyrste vil ikke dømme før De har ogsaa hørt mig.-                                                             B.-
Oversættelse til engelsk
Kommentarer
Dine kommentarer til siden I margen står ud for nr. 69: Orgnl. med Packetten Dupl.     "    Juul. I margen står ud for nr. 70: Orgl. med Captn. Juul Dupl.    "        "    Kiergaard. I margen står ud for nr. 71: Orgl. med Packetten Dupl.   "   Kiergaard.
Rapport
Indberetningsnummer 70
Dato (dd-mm-åååå) 20-08-1823
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst Allernaadigste Konge! Jeg fik i Gaar i Skrivelse fra Minister Pedersen den første Efterretning om at Deres Majestæts allernaadigste Foranstaltninger til Fordeel for denne Kolonie vare blevne bekjendte der.- Gud lønne Dem ædle Fyrste for al Deres naadige Godhed.- Vi ere nu Gud være lovet nu temmelig vel forsynede og kunne ifølge Deres Majestæts Foranstaltninger hver Dag vente mere.- Sygdommene i Garnisonerne begynde lykkeligviis igjen at tage lidt af.- De sydlige Plantager have i Forgaars faaet lidt Regn, dog ikke nok, men jeg haaber det bedste. Nordlandet seer fortræffeligt ud.- Dersom jeg tør anbefale Deres Majestæt Sekretair Pontoppidan, som nu er konstitueret Regjerings Sekretair til at blive fast Regjerings Sekretair, saa vil dette være af yderste Gavn for Deres Majestæts Tjeneste. Det er en prøvet redelig Mand af udmærket Duelighed og som nu kjender de besværlige Forretninger saa nøje at ingen let vil kunne erstatte hans Tab. Han fortjener det sandelig og for Tjenestens Skyld vover jeg at indflye om Bønhørelse, uagtet jeg maaskee gjør Synd imod ham, thi han var maaskee bedre tjent om Deres Majestæt vilde naadigst forunde ham Told Inspekteur Tjenesten her i Christiansted som hans flereaarige tro og duelige Embedsførelse kunde gjøre ham fortjent til.- Det er for Tjenestens Skyld at jeg anbefaler ham til Regjerings Sekretairiatet.- Tør jeg derimod anbefale Kammeraad Kirchhoff til Told Inspekteur Tjenesten, saa viser Deres Majestæt en gammel tro og agtværdig Embedsmand en Velgjerning.- Politisk Nyt er her intet undtagen at den kolumbiske General Padilla ved List har indtaget Maracaibo.-                                                                                          B.-
Oversættelse til engelsk
Rapport
Indberetningsnummer 71
Dato (dd-mm-åååå) 16-08-1823
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst Allernaadigste Konge! Jeg vover at frembære min allerunderdanigste og inderligste Tak for Deres Majestæts naadige Skrivelse af 11t. Junij.- Hvor usigelig glad jeg blev ved at see at Deres Majestæt saa naadigen billigede vore Forholdsregler, har jeg ikke Ord til at Udtrykke. Den Algode velsigne Dem ædle, ejegode Fyrste for alt det meget De har gjort for Kolonien, og dog har jeg altid lidt at bede om, dog ikke for mig selv.- Alt hvad der kan gjøres for at lette Koloniens Handel og Afsætningen paa dens Produkter vil være en sand Velgjerning, da vore Sukkere og Rom ellers ej ville kunne udholde Konkurrencen med de Engelske. Jeg beder at turde henvise til min Betænkning af 6te Maj om Billes Skrift.- Skjønt Skatterne ville indkomme med Besværlighed i Aar, haaber jeg dog at vi snart igjen kunne begynde saa smaat at hjem remittere Penge. Vi have alt hjem remitteret henimod 60,000 Rd. siden Martz.- Endnu have vi ikkun brugt omtrent 6000 Patakons til de Plantager som ere under Kommissionen, og jeg haaber ved den Tillid de heldige Udsigter og Deres Majestæts Godhed har forskaffet os, at vi ikke skulle behøve noget betydeligt.- Nogle af de sydlige Plantager savne igjen Regn, men da vi i Gaar og i Nat have havt gode Regnbyger paa Nordsiden, haaber jeg de og snart ville udstrække sig til Sydsiden. Vi ere Gud være lovet nu temmelig vel forsynede og de plantede Provisioner komme got frem. Maatte Vejrliget svare til vor gode Fyrstes velgjørende Foranstaltninger, saa vil vor Nød snart formindskes.-
Oversættelse til engelsk