Yderligere tekst |
Han blev født medens faderen, en tysk skibstømrermand, der havde nedsat sig på Bornholm, var fraværende på en længere sørejse. Ved hjemkomsten ville faderen ikke erkende dette barn for sit, hvilket gav anledning til et ulykkeligt ægteskabeligt forhold. Drengen var stadig en genstand for mandens had og blev ofte mishandle, således at de omboende måtte tage ham i beskyttelse. 11 1/2 år gammel kom han i huset til en onkel, der var skomagermester i København, hvor han blev behandlet godt og holdt til flid og orden. Efter konfirmationen blev han sat i snedkerlære og udstod sin læretid hos en mester; men da han var bleven svend, kunne han ikke få arbejde. Det var i 1849. Krigen var netop i fuld gang; han lod sig derfor forlods udskrive til soldat og var som underkorporal med ved Fredericia og Isted. Soldaterlivet fordærvede ham. Efter krigens ophør vendte han rigtignok tilbage til sin profession og blev straks taget i arbejde af sin tidligere læremester, men alt hvad han fortjente tilsatte han i "Phoenix" og "Colosseum", thi han var lidenskabelig hengiven til dans og holdt meget af fruentimmer. Han tilstår at hans udsvævelser ene og alene har været skyld i at han tidligere har været straffet 2 gange. Men den sidste forbrydelse begik han kun, fordi han ikke var i stand til at bjerge livet på anden måde. Efter det var bleven bekendt i lauget, at han havde været i forbedringshuset, ville ingen af mesterne tage ham i arbejde. |