Yderligere tekst |
Faderen, som er skrædder, har opdraget sønnen tåleligt godt. Efter konfirmationen kom denne i lære hos en possementmager fra hvem han tog noget garn. Det udsvævende liv , han senere førte, forledte ham til et pengetyveri, hvorfor han blev straffet. Efter endt straffetid rejste han til Tyskland, hvor han i Hamburg blev kelner. Men også her bedrog han og kom atter hjem. Han blev derefter væver, men den dårlige fortjeneste, han havde ved denne beskæftigelse, lod ham atter stjæle. Faderen, som tidligere har hjulpen ham, vil ej længer have noget med ham at gøre. - I Chhavns Straffeanstalt, hvor han blev indsat d 5. nov. 1859, har han arbejdet i fællesskab, afleveret i denne straffeanstalt d. 20. dec 1859 er han indsat i enkeltcelle.
D 2/3 60
Han roses enstemmigt for sin flid og dygtighed som væver såvelsom for sin tilsyneladende fremgang i andre henseender. |