Yderligere tekst |
Tidligere straffet 2 gange.
Højde: 165 1/2 ctm. 63 1/4"
Bleg ansigtsfarve, spinkel figur, brune øjne, middel lemmer, alm. næse, mørk blondt hår.
Særdeles kjendemærke:
2 knuder (efter syphilis)
Ægtefødt. Forældrene, af hvilke faderen var bundtmager, er forlængst afgået ved døden efter et lykkeligt samliv. 3 søskende, ingen af familien straffet, drikfældig eller sindssyg. Betalingsskole, opdraget i hjemmet til konfirmationen. Derefter 4 år i Tømmerlære og som svend arbejdet i forskellige provinsbyer og 1 år i København, indtil han i 1878-79 nedsatte sig som værtshusholder i Fredericia. Forretningen gik imidlertid dårligt og i de sidste 6 år har han været fattiglem og for det meste været sengeliggende efter en hårdnakket syphilis, som han for ca. 7 år siden pådrog sig. Gift i 1865. ?? samliv. (Skyld på begge sider, konen utro) hvorefter de efter ca. 1 års samliv bliver separeret og senere skilt. Ikke drikfældig. Har nu 1/2 96 efter et skænderi og derpå følgende slagsmål med et andet fattiglem tilføjet dette med en lommekniv 4 sår, hvoraf det ene, der gennemskar en del af underlivet, så at tarmen trådte ud, medført døden 3 dage efter.
Undskylder sig med at den dræbte greb ham i struben og spyttede ham i ansigtet, samt var overlegen i styrke. |