Yderligere tekst |
Ægte født.
Faderen, der var vognpudser ved jernbanen, og som skal have været drikfældig og have lidt af besvimelse, tog sig af dage ved hængning da Fg. var 5-6 år gl. Efter nogle års forløb giftede moderen sig med en jernbanedrager, og i dennes hjem i Hillerød er Fg. opdraget; tåleligt godt forhold mellem forældrene, der havde 2 børn, af hvilke det ene (Fg.'s halvbroder), som altid havde været svaghovedet, i 14 års alderen blev idiotisk og som sådan er død i Viborg Sindssygeanstalt.
Fg.'s moder, der endnu lever ca. 72 år gl., har i mange år været åndssløv som følge af en hjerneappoplexi samt lam i den ene side - hendes moder skal også have lidt af sindsforstyrrelser.
Ingen af familien straffet eller drikfældig;
gået i friskole (alm. kundskaber).
efter konfirmationen tjent som tyende på landet (længere konditioner). Efter at have aftjent sin værnepligt giftede han sig i 1880 med en pige, med hvem han havde en ca. 2-3 år gl. søn.
Han fik arbejde ved Alliance Bryggeri og så længe (i ca. 9 år) han var der, var samlivet mellem ham og hans 10 år ældre hustru nogenlunde godt, men da han på grund af dovenskab og drikfældighed fik sin afsked på bryggeriet og senere måtte ernære sig ved tilfældigt arbejde eller af konens fortjeneste, blev samlivet dårligt, hvortil også hang til ?? drikfældighed bidrog. I 1892 fik han et anfald af delirium. Han har ofte mishandlet konen, hvem han i de senere år uden grund beskyldte for utroskab, når hun bebrejdede ham hans arbejdsløshed.
Da hans hustru d. 17-05-94 havde forladt ham, fordi han mishandlede hende, passede han hende op den 21. s. m., kl. 5½ om morgenen, da hun gik på arbejde, og da hun bestemt modsatte sig hans gentagnge forslag om forny samlivet, greb han pludselig fat i hende og dræbte hende ved at overskære hendes strube med en barberkniv, som han dog kun ?? have medbragt for at true hende.
Angiver som grund forbitrelse over, at hun havde forladt ham, & forbind. over sin (ugrundede) mistanke om, at hun stod i forhold til hans halvbroder.
Ved underretten var han dømt fra livet (§??), ved overretten dømt til at sættes i forvaring (§38), da sindssygelægen og Sundhedskoll. i modsætn. til 2 andre læger havde erklæret ham for sindssyg (alkoholisk paranoia) samt i gerningsøjeblikket som i de nærmeste foregående år. |