Projekt |
|
|
Arkivskaber | Statsfængslet i Horsens | |
Arkivserie | Stambog | |
Indhold | 1892 - 1896 |
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Fange | |
---|---|
Navn | August Jønsson, kaldet "Sølvtyven" |
Fangenummer | 88 |
Straf | Tugthus, 6 år |
1. domsinstans | Hasle m.fl. Herreders Extraret |
Domsdato 1. instans | 07-01-1896 |
Indsættelsesdato | 11-01-1896 |
Løsladelsesdato | 11-01-1902 |
Fødselsdato | 18-10-1859 |
Fødested | Østre Ljungby, Sverige |
Sidste opholdssted | Aarhus |
Erhverv | Snedker |
Civilstand | Ugift |
Forbrydelse | Tyveri (Strfl. §230,1 og 2) og Overtr. af Strfl. §16 |
Yderligere tekst | Ægte født. Ved løsladelsen herfra blev han sendt til Malmø, tog derfra til Landskrona, hvor han i godt ½ år ernærede sig som snedker. Han erholdt derefter en fyrbøderplads på Thingvallaselskabets dampskib "Geyser" og fortog som sådan en tur til Stettin og en til Amerika. Han kunne imidlertid ikke tåle varmen og måtte, da han fik en mavesygdom, hvoraf han endnu lider, opgive sin plads, hvorpå han atter nogle måneder opholdt sig i Landskrona, tog derefter på landet hvor han i vidt omfang begik indbrudstyverier, hvorefter han i Malmø blev anholdt og idømt 6 års strafarbejde - han løslades d. 04-01-95. Har nu i tiden fra januar til sidst i august 95 foretaget flere plyndringstogte til Danmark og dels i Jylland dels på Sjælland i 7 grove og 2 simple tyverier fra gårde og huse på landet stjålet pretiosa (navnlig sølvtøj), klæder, spise- og drikkevarer m.m. til s. v. 1430 Kr. 25 Ø. Da han efter sit første "togt" ville bringe sit bytte i sikkerhed i Sverige, kunne han ikke betale told af de stjålne sølvgenstande, der senere blev tilbageholdt af toldvæsenet, hvad der gav anledning til opdagelsen af, hvem tyven var. Indbrudstyverierne er hovedagelig udførte ved indstigning ad vinduer, hvis rammer han med et svingbor har gennemboret lige under hasperne, som han derefter ved et gennem hullerne indført stykke ståltråd, har fået løftede af krogene. Undskylder sig med intet arbejde at kunne få i Sverige, da hans straffe blev anførte i hans papirer. Ved sin løsladelse fra den svenske straffeanstalt fik han ikke hele sin overarbejdsfortjeneste udbetalt, men fik den (ca. 70 Kr.) udbetalt med 10 Kr. månedligt. Udføres af Riget |
Indtasters bemærkninger |
Fange | |
---|---|
Navn | Frederik Carl Andreas Thisted |
Fangenummer | 476 |
Straf | Forbedringshus, 1 år |
1. domsinstans | Viborg Købstads Extraret |
Domsdato 1. instans | 08-01-1896 |
Indsættelsesdato | 13-01-1896 |
Løsladelsesdato | 13-01-1897 |
Fødselsdato | 14-04-1854 |
Fødested | Fiskbæk Sogn, Viborg Amt |
Sidste opholdssted | Viborg |
Erhverv | Arbejdskarl |
Civilstand | Ugift |
Forbrydelse | Forsøg på brandstiftelse (Strfl. §281,1 jf. §46) |
Yderligere tekst | Ægte født. Forældrene, af hvilke faderen var restauratør i Viborg, levede godt sammen. Af 8 søskende, kun en broder, der er bagersvend, i live. Ingen af fam. straffet, drikfældig eller sindsyg. Opdraget hos forældrene til konfirm., gået i friskole (alm. kundskaber). Efter konfirmationen ernæret sig som stenhugger. Efter udståelsen af den sidste forbedringshusstraf, blev han i 1872 af sin forsørgelseskommune hjulpet til Amerika, hvor han først gik til hånde ved et flæskeudsalg og senere i 1 ½ år var beskæftiget med landarbejde. Han rejste derefter til New York og fik hyre som letmatros, og har siden faret som matros, hovedsagelig med hollandske skibe - har besøgt alle verdensdele. I 1872 lod han sig afmønstre i Bremerhaven og tog derpå med sin udbetalte hyre, ca. 700 Kr., til Viborg for at se til sine forældre; disse var imidlertid afgåede ved døden, og da han i løbet af 3 måneder havde sat sine penge over styr på druk og fruentrimmere, fik han beskæftigelse som karl ved Viborg Sindssygehospital, hvor han var i ca. 3 år til maj 1895. Siden har han intet arbejde haft. 1. straf, 15 år. Har nu, "fordi han var subsistensløs", forsøgt at stikke ild på en ejendom i Viborg hvis ejer havde opsagt ham til fraflytning, fordi han skyldte ham leje og var befængt med møg. Han fattede forsættet om aftenen 20-12-95 og forsøgte næste dag at bringe det til udførelse ved at rive et hul i skråpuden og madrassen til sin seng, trække halmen ud og antænde den med en tændstik efter at have lagt et par stole ovenpå for at given ilden yderligere næring. Værten opdagede og slukkede imidlertid ilden forinden den havde anrettet nogen skade. |
Indtasters bemærkninger |