Bliv indtaster

Projekt
Kriminalitetshistorie
Arkivskaber Statsfængslet i Horsens
Arkivserie Stambog
Indhold 1885 - 1892
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Fange
Navn Søren Peter Pedersen
Fangenummer (stamrullenr.) 493
Straf (type og længde) Forbedringshusarbejde 2/3 år
1. domsinstans Københavns Kriminal- og Politiret
Domsdato 1. instans (dd-mm-åååå) 11-01-1887
Indsættelsesdato (dd-mm-åååå) 14-01-1887
Løsladelsesdato (dd-mm-åååå) 14-09-1887
Fødselsdato (dd-mm-åååå) 29-07-1849
Fødested Veilby sogn, Hasle herred, Aarhus amt
Sidste opholdssted København
Erhverv Handelsmand
Alder 37 år
Civilstand Gift
Forbrydelse Bedrageri § 253 og overtrædelse af 10-4-1874 § 10
Yderligere tekst i dokumentet 7 tidligere straffe. Ægte født. - Søn af arbejdsmand P. Pedersen og hustru. Forældrenes kår ret gode, 10 børn, hvoraf 3 døde, godt samliv. Ingen af familien straffet eller drikfældig. Opdraget hos forældrene til det 13. år, stadig skolegang (landsbyskole), almindelige kundskaber, tjente derpå hos en gårdmand til 15-års alderen, kom dernæst tilbage til hjemmet og forblev her indtil han blev indkaldt i tjeneste 1870. Efter endt værnepligt tjente han i 1½ år hos en møller ved Aarhus, rejste derpå til København, hvor han siden uafbrudt har opholdt sig og ernæret sig ved tilfældigt arbejde. Gift i 1875, godt samliv, tarvelige kår, 4 børn. Hustruen død for kort tid siden**. Han var 25 år gammel, da han blev straffet første gang og er ikke drikfældig. Har nu svigagtig pantsat for ca 30 kr beklædningsgenstande m.m. og er undviget fra Kommunehospitalet, hvor han var indlagt for venerisk sygdom. ** har under straffen vist sig at være fejlagtig, er gift, hustruen opholder sig på Vejlby Fattiggård.
Fange
Navn Carl Christian Niels Andersen
Fangenummer (stamrullenr.) 471
Straf (type og længde) Forbedringshusarbejde 1 år
1. domsinstans Nakskov købstads Extraret
Domsdato 1. instans (dd-mm-åååå) 05-01-1887
Indsættelsesdato (dd-mm-åååå) 13-01-1887
Løsladelsesdato (dd-mm-åååå) 13-09-1887
Fødselsdato (dd-mm-åååå) 16-04-1852
Fødested Råsby, Hillested sogn, Fuglse herred, Maribo amt
Sidste opholdssted Nakskov
Erhverv Sømand og kurvemager
Alder 34 år
Civilstand Ugift
Forbrydelse Tyveri § 232
Yderligere tekst i dokumentet 3 tidligere straffe. Uægte født. Faderen kusk på Knuthenborg, moderen tyende i Maribo, eneste barn, har slet intet kendskab til faderen, moderen har aldrig været straffet. Fra spæd opdraget hos en tømrer i Hillested sogn til det 11. år i gode kår, har derpå været i pleje hos en vognmand i samme sogn til konfirmationen, stadig skolegang (landsbyskole), ret gode kundskaber. Efter konfirmationen har han været tyende indtil han blev indkaldt i 1874. Efter aftjent værnepligt gik han til søs og ernærede sig som matros i ca. 10 år. I de sidste par år har han ernæret sig på forskellig måde, navnlig ved tilsigningsarbejde på skibe i Københavns havn. Han er ikke drikfældig og var 32 år gammel, da han blev straffet første gang. At han i denne alder er kommet ind på forbryderbanen, forklarer han ved, at ingen efter moderens død vil kendes ved ham, selv ikke hans slægtninge på grund af hans uægte fødsel og at hans papirer, der ?? moderen, er bortkomne. Han har nu under et besøg stjålet et ur til værdi 5 kr. Angiver at han hos bestjålerens moder havde penge til gode.