| Beskrivelse af sagen/sagerne |
(fortsætter fra folio 38)
være formanet til Sandheds Udsigende forklarede at han paa Grund af Mavesyge havde uden tilladelse forladt Vagten Aftenen quæstionis og da han paa Grund heraf kom noget sildig tilbage e blev af Ward reprimanderet herfor hørte han Daniel Martin i Passion sige: at han havde givet Comparenten Tilladelse til at forlade Vagte n; hvilket foraarsagede at Ward yttrede at han ei brød sig a Damn for ham, men han hørte ikke Martin nævne Brand-Majoren. - Videre sagde han ei at vide. - Klokken var omtrent 2 da han som meldt retournerede til Vagthuuset. -
Paa Grund af denne Forklaring og Uovereensstemmelse med Hassels med Hensyn til Tiden paa hvilken denne hørte de af ham omforklarede Udtrykke i VAgthuuset blev Klageren Ward nu herom adspurgt elleer affordret Erklæring og svarede han at Daniel Martin havde giort Brug af de paaklagede Udtrykke 2de forskiellige Gange, den 1ste Gang omtrent paa den Tid som Hassell omtaler, havde Martin Disput med Anthoni Lund saaledes at han kastede sidstnævnte et Glas Genever i ansigtet, men da herover ingen anden Uorden tog Sted blandede han sig ikke deri. - Daniel Martin fremstod i Anledning af denne Forklaring og nægtede som før at have giort Brug af de paaklagede Udtrykker, hvorimod han vedgik at han vel med Lund havde havt -Disput, men Sagen blev bielagt forinden de qvitterede Vagthuuset. - Efter Budsendelse kom tilstæde Anthony Lund som efter at være betyder hvorfor han her var kaldet vedgik at han vel havde vexlet nogle Ord med Martin i Vrede i anledning af at denne havde kastet Geneven i hans Ansigt, men hørte ikke dengang at Martin nævnte Brandmajoren; han sagde blot at han ei brød sig om Comparenten og hvad der siden tog Sted imellem Martin og Ward veed han ikke da han paa den Tid sov. - Dernæst fremstod Friemand John Thomas som efter at være formanet til Sandheds Udsigende erklærede at han var paa Vagt den paaklagede Aften, men hørte ikke at Martin i Disput med Lund nævnte Brand-Majoren, men vel til Ward at han ei brød sig om Brandmajoren og mindre for Ward. - Martin nægtede dette sidste, men Comparenten Thomas vedblev sin Forklaring som han sagde at kunne beedige naar Forlanges. - Fremstod Frie Couleurt Robert Smith, som efter at være formanet til Sandheds Udsigende forklarede at han som var paa Vagt i Løverdags Nat laae og slumrede paa den Tid at Lund og Martin havde Disput og derfor ei lagde Mærke til hvad der blev sagt, ei heller hørte han i Disputen imellem Ward og Martin at sidste nævnte Brand-Majoren og hvad der egentlig blev sagt fra begge Sider lagde han ikke Mærke til, og veed intet videre at forklare. - Fremstod Friemand Pedro Romano som efter at være formanet til Sandheds Udsigende forklarede at han ei lagde synderligt Mærke til hvad det først passerede imellem
(fortsætter på folio 40)
|