| Beskrivelse af sagen/sagerne |
(fortsætter fra folio 147)
at hun gav Cathrine et Ørefigen og denne tog da og en Steen og kastede eefter Comparentinden som hun greb og kastede efter Cathrine hvorved hun fik det Saar i Hovedet som attesten omtaler. - Hun erklærede iøvrigt paa Opfordring at hun var aldeeles uformuende til at give Klageren nogen Erstatning. - Friemændene Samuel McKenney og John Falk som efter Klagerens Udsagn skal have været tilstæde og seet det Passerede, bleve budsendte og befandtes den 1ste at være Underofficier ved Brandcorpset og den 2den ved de surnummeraire. De forklarede eenstemmigen at de ei vidste Aarsagen til den imellem Cathrine og den Indklagede opkomne Strid, ei heller lagde de Mærke til Ordene, og de saae at Cathrine først kastede en Steen som ei rammede, hvorpaa Indklagede strax tog op en en større og ved at kaste samme blesserede Cathrines Hoved, forinden Cathrine kastede Steenen saae McKenney at Indklagede forfulgte hende og gav hende et Ørefigen som formeentlig gav Anledning til at Cathrine som meldt kastede Steenen, dette sagde de at kunne bekræfte med Eed naar forlanges. Politiemesteren fandt efter Omstændighederne passende at dictere Indklagede Johanna Jonas 48 Timers Vand og Brød Straf og blev hun til den Ende nu opsat i Fortet. -
= En Negerinde navnlig Marcellina indfandt sig isluttet en Jernlænke om Beenet fastgiort til en svær Klods som hun maatte bære og klagede over at hun saaledes havde været lænket over 2de Maaneder og uagtet syg tvungen til at arbeide af hendes Eier Francois Margotti, hun sagde nu ogsaa at være syg, hvilket hendes Udvortes ogsaa tilkiendegav og blev derfor sendt til Herr Doctor Hornbek for at syenes, som erklærede hende for syg. Francois Marrigotti mødte og erklærede Negerinden Marcellinas Udsagn for usandfærdig og sagde at han først i Morges havde sat hende i Lænke fordi hun i Gaar havde været fuld og af Frygt for at hun skulde gaaae Mron hvortil hun er meget hengiven, da hun i de 5 MAaneder han har været Eier af hende har 2de Gange været bortløben sog kun een Dag ad Gangen; hun er desuden doven og forsømmer sit Arbeide. - Da Tiden var medgaaet og Klokken henimod
(fortsætter på folio 149)
|