| Beskrivelse af sagen/sagerne |
(fortsætter fra folio 239)
som disses Eier, og Klagerinden Maria C. Carain, tilligemed hendes Vidner Friefruentimmere Anna Magdalene Simons og Louisa Aletta Hendric, samt Polly Borris. De 2de første erklærede eenstemmigen under Eeds Løvte, at de vare tilstæde i Klagerindens Huus Aftenen quæstionis,og saae at hun og Hince uden given Anledning blev overfalden med Slag af James Surlein og Negerne Philippus og Daniel, fordi de ikke bleve tilladte at dandse, saaledes: at Deponentinderne saae sig nødsagede til, af Frygt for Overfald, at forlade Huuset, og Polly Borris erklærede ligeledes under Eeds Løvte, at da hun den paaklagede Aften hørte Skrig af Mord hos Klagerinden, gik hun did og forefandt en blank Mand der tilligemed 2de Negere, som man sagde havde slaget Klagerinden med flere, og som de endelig fik til at forlade Huuset, men Døren var aldrig saa snart lukket før de brak den aaben og paa nye slog KLagerinden og flere, hvorimellem ogsaa Comparentinden, med Stokke, hvilke de ogsaa brugte imod flere af Husets Meubler, som derved bleve slagne istykker, men om det var de her tilstædeværende 2de Negere, kunde hun ikke sige, uden forsaavidt at disse i Positur lignede dem. Samtlige Dependentere, saavelsom Klagerinden erklærede bestemt: at Negrene uden Forskjel tode lige Deel i dette Overfald, hvorimod Philippus nægtede dette, og sagde derimod at de af Klagerinden og Flere bleve slagne, samt at dette havde givet Surlein Anledning til at tage dem i Forsvar. Hr. Weimar, som Bestyrer af PLantagen var mødt, og da de her fremstandne Dependentere endvidere sagde at de med Eed vilde bekræfte deres afgivne Forklaringers Rigtighed,
(fortsætter på folio 241) |