| Beskrivelse af sagen/sagerne |
(fortsætter fra folio 387)
-mann paa Gaden antruffen gal Neger George Norman, som da blev henlagt paa Hospitalet til Sikkerhed for det Offentlige, i Dag udleveret til en Frie Neger George Xriggy som Norman's Onkel, imod at han betalte dennes Hospitalspleie og lovede at tage ham med sig til Tortola. -
= Tilsendt Hans Høyvb. Gouvern. Indberetning i Anledning de paa Herr Kapt. French's Liste anførte 11 Frie Couleurte som foresloges til Tjeneste ved St. Thomæ Frie Korps, nemlig at Intet mod disses Characteer findes, med Undtagelse af den paa Listen anførte David Meyer, hvorom findes anført i Journalen under 13de dennes samt at E. Dulasse findes at være Elias De Class født her paa Øen, 21 Aar gammel og Sejlmager af Profession. -
= Madame Cloette har for circa 8 dage siden paaklaget at hendes Mulatinde Louise er paa offentlig Gade bleven overfaldet af Negerinden Maria tilh. Mary Barkley saaledes som hun da blev fremstillet blodig, med et Hul i Hovedet og et blaat Øje uden nogen dertil fra Louises Side given Anledning, men Maria har først i Dag været at finde. Madame Cloette lod fremstille Friemand Titus Samuel som bevidnede at Negerinden Maria den paaklagede Tid holdt Mulatinden Louise ned imod en Muur og slog hende uden at Sidste retournerede noget Slag, samt at Maria var saa ivrig, at hun ikke vilde give Slip men Aarsagen hertil eller den der første attaquerede, vidste han ikke. Herr Procurator Stenersen bevidnede, at Negerinden Maria flere Gange er kommet til hans Plads hvor Friemand James Colqueham boer med Mulatten Louise, og der ikke allene giort stort Spektakel, men ogsaa slagen Coqueham paa Grund af at denne som forhen har levet med hende /: Maria:/ nu er med Louise, hvorover nu ogsaa Colqueham klagede, tillæggende at han ingen Roe kan have fra Maria, da denne dagligen fornærmer ham. Paa Grund af det her Oplyste og da Maria tildeels selv vedgik nogle Klagepuncter, saa blev hun sendt op i Fortet for der at afstraffes med 25 Pidskeslag, hvorhos begge bleve advarede om i Fremtiden at forholde sig roelige, da de allers vil vorde alvorligen straffede. -
= De af President Porter paa Tortola reclamerede og under 10de dennes i Journalen omtalte Africanere Joseph og Tom bleve i Dag relaxerede og overleveret Frie Mand Affection Isham hvorved bemærkes at bemeldte Arrestanter have forrettet offentlig Arbeide. -
= Hans Høyvb. Gouv. har i Skriv. dateret 15de dennes communiceret Politie Mesteren General Gouvern's Resolution af 26de f. M. hvoraf fulgte Copie tilligemed hvad forhen er passeret mod Wm. Bother, hvorved denne forbydes at være Eier, Bestyrer, Forvalter eller Opsynsmand over egen Plantage, eller at have Boepæl paa en saadan paa de danske vestindiske Øer og sluttelig ei at være Fuldmægtig for nogen Plantage. - |