| Levnedsskildring |
Foruden en ældre Datter som Moderen nu boer sammen med i Bevtodt var Morten Jepsen, som han kaldtes i Tiltale, eneste Søn af Familien Jepsen, der havde en Landejendom i Mejlby; hvor Faderen døde efter 2½ Aar svær Sygdom, da Morten var 6 Aar.
Nu stod altsaa Moderen med sin store Sorg, ugunstige Tider og økonomiske Vanskeligheder ene med sin lille Dreng. Men Ham der er de Faderløses Fader hjalp ogsaa her saadan, at Moderen, da hun et Par Aar efter Mortens Komfirmation solgte Ejendommen, havde alle Vanskeligheder Klaret. Alderdommen kunde sees betryggende imøde; og den unge Mand kunde komme ud at tjene, som hans Længsel stod efter for at see og lære. Dette skulde nu heller ikke blive af lang Varighed; først et Aar ved en Nabo, saa et her i Byen og to Aar i Stepping som Avlskarl;
Derimod fik han sin store Part af denne skræk=
side 2.
lige Krig. Blev indkaldt den 16 Decbr 1914 og efter Uddannelsen kom han den 6 Marts 1915 til Fronten, hvor han blev saaret ved Sommer 3 Septbr 16 og laa en Tid paa Lazaretet i Gotha, kom saa atter til Fronten og fik Banesaaret den 7 Mai 1917 ved Aras og henlaa 3 Dage uden Bevisthed.
Af der foran skrevne vil det jo sees og forstaaes, hvad de to Moder og Søn var for hinanden; hvorledes alle Moderens Forhaabninger i Kjærlighedens Længsel til denne hendes eneste Søn var knugende Sorg; hendes egne Ord: Den haardeste i mit Liv!
Men det vil ogsaa heraf kunne forstaaes, at den faldne Jepsen ved Opdragelsen, hele sit alvorlige og dog saa korte Levetid; havde faaet noget med, som vi maa vel have Lov til at kalde Fædrene eller Hjemmets Arv. Det der er saa godt at faa med ud i Livet. Det var hans stille alvorsfulde Maade at være paa, i al hans Id og Gerning, arbeidsom, pligtopfyldende og sparsommelig med en retliniet Karakteer! Livet laa ikke for ham i Ungdommens Lystighed men i fuld Alvor.
Ære være hans Minde. |