Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1838 - 1843
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer (opslagsnr.) 21
Rapport
Indberetningsnummer 8
Dato (dd-mm-åååå) 06-05-1843
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst I margen står: Orig'l pr: Paket, den 8'de May herfra.- Dup'l pr: Skibet Harriet, Cap't Tikjøb, den 6'te Mai. ----- Gen'l Gouv'tet     S'te Croix den 6'te Mai 1843. Under 24'de fr: Md: havde jeg den Ære at tilmelde Deres Majestæt, at jeg foranlediget af en under den 21'de April tilstillet Klage og Erklæring fra den Americanske Corvetchef, Capitain Armstrong, i allerunderdanigst Forventning af Deres Majestæts Approbation, havde anmodet Capitain, Ridder Secher, Chef for Orlogsbriggen S'te Croix, at extendere det allerhøieste Rescript af 1'ste Septbr 1816 hvorved det tillades alle Handelsskibe at føre en lang Vimpel i S't Thomæ Havn, til alle fremmede Handelsskibe Handelsskibe i de Danske vestindiske Farvande.- Da i de senere Aar mange Americanske, Franske og Spanske Handelsskibe sees at føre lange Vimpler i Nærværelsen af deres egne respective Orlogsmænd, da den nuværende Spænding imellem England og America og Frankerige, netop angaaende hiin Nations Orlogsmænds Interference med disses Handelsskibe, vides med Vished at have foranlediget, de bestemteste Forholdsregler fra England til de Engelske Orlogsmænd paa Stationen at skulle afholde sig fra enhver undgaaelig Indblanden med fremmede Flag, og da det af hiin Americanske Corvetchefs Erklæring sees at Americanske og rimeligen altsaa Franske og Spanske Orlogsmænd, have Ordre til ei at tolerere nogen fremmed Interference; saa har jeg allerunderdanigst antaget, at Deres Majestæt vilde bifalde at vore Orlogsmænd paa Stationen ogsaa adopterede den ovennævnte Forholdsregel, som saaledes falder i Overeensstemmelse med hiines.-    Den 1'ste April Paket, som forfaldt paa S't Thomas den 22'de April, er endnu ei ankommen.-     Øen S'te Croix lider atter meget af Tørke, som ogsaa skal være meget ødelæggende paa Sydsiden af Puerto-Rico.-     Høsten her holdes meget tilbage af Mangel paa Vand til Maling af Rørene, som allerede ere meget forbrændte af Solen og angrebne af Ored.- Ligeledes maa den nye Plantning til den næste Høst, allerede suppleres næsten over hele Øen; Afsætning af Producterne er elendig og forestaaer der vist Flere at maatte opgive Administration af Eiendom til Creditorerne eller til Skifteretten.- Dette Aar er ogsaa meget uheldigt for Handelen paa S't Thomas, som efter Sigende ei erindres nogensinde at have været saa passiv.- Sundhedstilstanden er god og gaaer i øvrigt Alt sin rolige Gang, med Orden og bedste Stemning igjennem alle Classer af Deres Majestæts herværende Undersaatter.- Allerunderdanigst F: v: Oxholm-
Kommentarer
Rapport
Indberetningsnummer 9
Dato (dd-mm-åååå) 22-05-1843
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst I margen står: Orig'l pr. Paket den 22'de Mai herfra- Dup'l pr. Skibet Helene Cathrine, Cap't Lassen den 24'de Mai ----- Gen'l Gouver'tet     S'te Croix den 22'de Mai 1843. Jeg er saa heldig at kunne allerunderdanigst tilmelde en Forandring af Veirliget til det Bedre i denne Maaned her paa Øen, af hvilken nogle Egne endog have havt meget gode Regnebyger og ere blevne vel etablerede til næste Høst.- Efterretninger fra Holland og Hamborg om bedre Sukkerpriser have ogsaa havt god Indvirkning paa den sørgelige Stemning, som desto værre var saa rimelig naar mange, anseete for endog at være velhavende, vise sig i største Forlegenhed, komme under Administration o: s: v:; især har der i forrige Uge været vakt en stærk Sensation, formedelst et Selvmord begaaet af en populair Borger, Kjøbmand Drewes, som var givt i en af Øens talrige Familier og sad i extenderede Forretninger.-    Endnu mærkes ei nogen Bedring i Markedet her paa Øen, hvor vore Producter aldeles ei kunne afhændes for Penge og de desuden efter de lave engagerede Priser, omtrent ville medgaae til at dække Plantage-Omkostningerne.- Da nu Banken ei tør give Credit ei heller nye Laan og da de vigtigste Americanske Fornødenheder ogsaa maa betales med Penge, saa gives der for Tiden meget faae circulerende Contanter, omtrent Beløbet som udbetales af den Kongelige Kasse og Landkassen, hvis Forfatning vist ogsaa maa befindes at være heel maadelige.- Det synes at vor Velstand vil afhænge meget af vore Relationer med De forenede Stater saaledes som tilforn, altsaa af atter en Forandring i sammes Toldsystem og atter fri Circulation af saakaldte Bankpaper Currencies.-     Skibet Johanne Marie ankom hertil den 19'de dennes og har landet en Underofficeer og 33 Mand i god Behold, hvilke komme vel tilpas for at udfylde mange af de Udtjentes Vacancer.-     Ordren til Deres Majestæts Orlogsbrig S'te Croix' Hjemreise herfra saasnart Briggen Mercurius ankommer paa Stationen, er tilstillet Capitain, Ridder Secher.- Allerunderdanigst F: v: Oxholm