Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1838 - 1843
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer (opslagsnr.) 20
Rapport
Brødtekst af 22.000 Rdl'r V: C't, som ville refunderes til Deres Majestæts Kasse i Løbet af nogle Maaneder og har det ei kunnet undgaaes undgaaes, at forstrække Borgerraadet en Avance af 20,000 Rdl'r til Indkjøb af et nyt Partie Meel, som nu aldeles ei kan erholdes undtagen mod contant Betaling.- 50,000 Rdl'r var anslaaet som det ringeste Beløb som vil behøves indtil næste Høst, hvilket Regjeringen dog ei endnu vil indrømme, undtagen, dersom det længere hen paa ingen Maade kan undgaaes.- Negerne ere ved godt Helbred.- Høsten fortsættes og haaber jeg vil bringes til Ende uden Forstyrrelse og med Hensyn til Resultatet, saavel som de uheldige Omstændigheder ville tillade.- Negernes Forhold vedbliver ligesom tilforn allerunderdanigst tilmeldt.- Af Planterne ere mange i største Forlegenhed og antages det her, at for Tiden destoværre Intet lover synder Bedring.- Damp-Raffinaderierne i America vedblive, endog af simpel Molass at afkoge excellent Raffinade som sælges paa S't Thomas til l0 cents pr: pund, altsaa end billigere hjemme i Staterne selv.- Rumprisen kan ei betale for Distilleringen; Brændsel, Told, Omkostninger, Fade overstige betydeligen Priis-Couranternes Citater.- General-Capitainen paa Puerto-Rico har besat Handelsagentskabet paa S't Thomas med H'r Oberst Zarata, istedetfor den til Mexico bortreiste H'r Cosio y Velez, hvorom han i et særdeles velvilligt Brev har underrettet mig og anbefalet Obersten til Gouvernementet, hvilket jeg ogsaa strax har anerkjendt med Gjentagelse af de bedste Forsikkringer fra vor Side.- Jeg troer at dette temporaire Bytte vil være gavnligt efter det sidst passerede.- Hver Leilighed fra Puerto-Rico siges at bringe Efterretninger om Fallissementer og har Tabet af det Americanske Marked for hiin Øes Producter, allerede betydeligen afficeret S't Thomæ Omsætninger og udestaaende Fordringers Inddrivelse.- Paa S't Jan har der været atter Anslag iblandt en halv Snees Negere til at bortrømme, som er mislykket.- De endelige Forhør ere endnu ei indkomne, men jeg tvivler ei paa, at hensigtsmæssig Afstraffelse af de skyldige vil for en kort Tid virke gavnligen og afskrække fra lignende Projecter.- Paa Deres Majestæts Øer, især paa S't Thomas, føltes den 14'de dennes om Natten atter en stærk Jordrystelse; der haves endnu ei senere Efterretninger fra Naboe-Øerne, hvoraf nogle vist maa have atter udstaaet de Rædsler og Ødelæggelser mod hvilke Forsynet hidindtil saa naadigen har beskjærmet Deres Majestæts herværende Undersaatter.- Allerunderdanigst F: v: Oxholm
Indberetningsnummer Kunne ikke udfyldes
Dato (dd-mm-åååå) Kunne ikke udfyldes
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Kommentarer
Rapport
Indberetningsnummer 7
Dato (dd-mm-åååå) 24-04-1843
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst I margen står: Origl. Pr: Engelsk Paket, den 24'de April, herfra Dup'l pr: Skibet Ingeborg, Cap't H: P: Rønne, den 30'te April. ----- Gen'l Gouver'tet.-     S'te Croix den 24'de April 1843. En Capitain Armstrong, Chef for den Nordamericanske Corvette Marion, har den 21'de? tilstillet mig en Skrivelse hvori han beklager sig over, at Chefen for Deres Majestæts Orlogsbrig S'te Croix H'r Capitain, Ridder Secher, for 3 Md'r siden har befalet Cap't Hill, en Americaner, at nedhale sin Vimpel paa det Americanske Handels-Barkskib Rosalie, til ankers paa Frederiksteds Rhed, S'te Croix; endvidere erklærer Cap't Armstrong, at saadant ei vil herefter indrømmes og tilmelder han, at han i denne Anledning med første Leilighed vil tilskrive de forenede Staters Regjering, hvilket muligen snart vil blive tilstillet Deres Majestæts udenlandske Departement og er dette Aarsagen hvorfor jeg har anseet det min Pligt, uden Ophold allerunderdanigst at underrette Deres Majestæt om det Passerede og at jeg, for at forebygge lignende Tilfælde, i Forventning af Deres Majestæts allerhøieste Approbation, tjenstligen har anmodet Cap't Secher om at extendere Deres Majestæts allernaadigste Rescript af 1'ste September 1816, hvorved det tillades alle Nationers Handelsskibe at føre Vimpel i S't Thomæ Havn, til alle fremmede Handelsskibe i de Danske vestindiske Farvande og hvorom jeg strax har underrettet Cap't Armstrong med de meest passende Forsikkringer, om den bedste Disposition fra vor Side til Vedligeholdelsen af vore gjensidige venskabelige Relationer.-     Jeg vil benytte denne Leilighed til ogsaa allerunderdanigst at tilmelde en Remisse af [kanikkelæses] 39,000, fra Statsgjelds-Directionens Beholdning paa S'te Croix, som den herværende Commsision antager at være det største Beløb som naar fremsendt, vil efterlade den her fornødne Beholdning og som nu først er bleven disponibel, fordi at den herværende Kongelige Kasse, som allerede allerunderdanigst tilmeldt, har faaet Hjelp fra Deres Majestæts Kasse paa S't Thomas hvilket destoværre maa forventes, at maatte gjentages inden Aarets Udgang.- Allerunderdanigst F: v: Oxholm.