| Brødtekst |
I margen står:
Origl: afsendt pr. Paket, via S't Thomas, den 20 Octbr:
Dupl: afsendt via S't Thomas og Hamborg, med en Engelsk Brig, den 24'de Octbr.
-----
Gen'l Gouver'tet S'te Croix d: 20'de October 1842.
Det har saaledes truffet sig ved de idelige Forandringer med den Europæiske Dampfart, at den Post som skulde være fremsendt fra S't Thomas den 6'te eller 7'de October har maattet ligge over og altsaa min sidste allerunderdanigste Skrivelse af 6'te October, da rimeligen ei har været forelagt Deres Majestæt forinden denne Pakets Ankomst.- Vi forvente endnu stedse den Regn som ene kan skjænke Høst til at dække Aarets Omkostninger.- I flere Uger have Udsigterne været meget lovende, aldeles Stille og en utaalelig Hede syntes omsider at maatte medføre betydelig og velgjørende Regn.- En nye Toldtarif er da sat i Kraft i Nordamerica, 2½ cents pr Pund Sukker og 65 cents for Gallon af Rum, hvilke skulde erlægges strax contant, istedetfor den forrige fastsatte Told, 20 pC't ad valorem, 1 cents pr: Pund Sukker og 6 cents pr: Gallon Rum hidtil havde henstaaet med lang Credit.- Vor hidtil værende Forbindelse med America, som i de senere Aar havde givet denne Øe en tilsyneladende Prosperitet, vil altsaa bllive saagodtsom hævet.- De lave Colonial-Priser i Moderlandet ere aldeles under Productions-Omkostningerne og det synes ei, at nogen Forandring heri vil kunne lade sig bevirke.- Hertil kommer endnu en Ulykke for vore Øer, i Tilfælde at de Engelske Øer, saaledes som bestemt siges, herefter admittere alle Flag med en meget reduceret Indførselstold, hvilket formodentligen vil tilstrække alle Americanske og andre Skibe, som tilforn seilede dem forbi ned til vore Havne.- Der er imidlertid Noget, som jeg ved at følge diverse Forhandlinger og Omstændigheder forestiller mig muligen kunde medføre os nogen Hjelp, om ei denne, maaskee næste og følgende Høste, dersom de skulle velsignes med rigeligt Udbytte; hvilket jeg allerunderdanigst vover at anføre, endskjøndt jeg i al Ydmyghed fuldkommen indrømmer det Uvisse og muligen Feilagtige og i saa Tilfælde beder allernaadigst tilgivet.- I England synes en haardnakket Strid at vedblive angaaende Sukker-Consumptionen.- Det mægtige Ostindien og det vestindiske Partie paa den ene Side og paa den Anden, hele Fabrique, Manufactur, Mine og Handels-Interesser.- Denne sidste hælder, formedelst den uhyre uundværlige Afsætning af Manufactur-Varer etc. etc., aldeles over til America og især til Brasilien, som især indrømmer et uhyre Forbrug af Engelske Manufacturer.- Dette siges ei at ville tillades fremdeles, med mindre ogsaa Admission af et billigt Forhold af Brasilianske Sukkere admitteres til Forbrug i England, imod Erlæggelsen af en billig Protections-Told i Faveur af Engelske ost- og vestindiske Sukkere og Rum.- Det synes, at Sir R. Peel's Ministerium selv egentligen hælder over til Manufactur og frie Handels Partiet og at en nye Handels-Tractat med Brasilien vrl kunde forventes at ville medføre en saadan Afgjørelse.- I saa Tilfælde kan jeg ei see rettere, end at de danske Øer ogsaa maatte obtinere under samme Forhold og Conditioner Adgang til Engelsk Consumptions Marked for en betydelig Andeel, endog for vor hele Production, naar sees hen til det meget betydelige Beløb af Engelske Producter og Manufacturer etc. etc., som aarligen indføres, især til S't Thomas.- Enskjøndt Sukkerprisen vel maa falde betydeligen i England efter saadan Admission, vil dog vist det meget forøgede Forbrug bringe en stadig nogenlunde billig contant Markedspriis for vor Production, hvilken under nuværende Omstændigheder hverken kan finde Kjøber, ei heller formedelst høie Afgivter tør afskibes og ei heller herefter kan finde Afsætning ved sædvanlig Tuskhandel med Americanerne.- Det forekommer mig derfor allerunderdanigst, at næste Parlaments-Møde i England vist vil give mere Vished om en Handels-Tractat med Brasilien, som ovennævnt; hvilket benyttet i Tide og vel negotieret maatte kunne obtineres og blive en Frelse for de Danske Øer, dersom disse til samme Tid ville være istand til at vedligeholde Production og Industrie, altsaa om Veiret vil blive os favorablere og om det fornødne Arbeide af Negerne vil blive præsteret, hvilket formedelst den forholdsmæssige lette Frikjøbelse og andre Fritagelser fra Arbeide, den derpaa følgende sædvanlige Lediggang, den i det Hele reducerede Arbeidskraft og hos Alle tiltagende Ulyst til stadig Arbeide og især Sukkerdyrkning, udentvivl vil herefter ikkun præsteres stedse aftagende og omsider blive aldeles utilstrækkeligt, med mindre det kunde lykkes at komme tilbage fra denne fordærvelige Aand ved for det første at lade Alt forblive in statu quo og at der ikkun stræbes hen til, at Alle til den arbeidende Classe henhørende mod billig Godtgjørelse og Behandling efterhaanden kom til virkeligen at domiciliere |