Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1838 - 1843
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer 16
Rapport
Indberetningsnummer Kunne ikke udfyldes
Dato Kunne ikke udfyldes
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst tilhører D:Ms Undersaatter paa S't Thomas, og at dens Actier der ere søgte til en Priis af 10% over deres paalydende Sum, i det sidste Aar have afgivet mere end dobbelt saa stort Udbytte for Actiehaverne /:12%:/, som den engelske Colonialbanks /:5%:/ Denne sidste, hvis Grene ere etablerede paa saa mange Steder, at det er vanskeligt at dømme sikkert om det egentlige Omfang af dens Forretninger, gavner vistnok ogsaa S't Thomas meget, deels ved at lette Forbindelsen med fremmede Steder, deels ved Concurrence med S't Thomæ Bank. Denne sidstes Noter i Circulation paa S't Thomas beløber sig sædvanlig til omtrent 45,000$. S't Croix drager stor Fordeel af Colonialbankens Contoir paa denne Øe, der giver en hidtil ukjendt Lethed for Plantere og Kjøbmænd i at erholde Penge og Vexler paa billige Vilkaar. En stor Deel af S't Thomæ Kjøbmænd have udkastet Planen til at etablere en regelmæssig Dampskibsfart derfra til Puertorico, som et Middel til yderligere at sikkre den for S't Thomas saa vigtige Handel derhen. Det haabes at det spanske Gouvernement ikke vil lægge Vanskeligheder iveien, og ifald Planen realiseres - som kan haabes, da der allerede i faa Dage blev subscriberet Actier paa S't Thomas til Beløb 39,000$ - vil jeg, overbeviist om Sagens Vigtighed for Colonien, ikke tage i Betænkning, paa forventende allerh: Approbation ad interim at tilstaae Compagniet de fornødne Begunstigelser med Hensyn til Afgivter o:s:v: Orlogsbriggen Allart afgik den 6'te d: Md herfra paa en Seiltour; og jeg tillod jeg[!] Capitain-Lt Ellbrecht med det samme at anløbe Puertorico. Sundhedstilstanden mellem Tropperne har forbedret sig betydeligen. Jeg opfylder en tung Pligt ved allerund: at indberette, at Regjeringsraad, Conferentsraad Mouritzen den 10'de d: Md afgik ved Døden efter en langvarig Sygdom, som dog ikke havde holdt ham tilbage at bestyre sit Embede indtil f: Md, som ommeldt i min allerund: Rapport af 14'de f: Md. Deres Majestæts Tjeneste og navnligen denne Colonie har i ham tabt en anerkjendt duelig og hæderlig Embedsmand. Ved sit Testamente har han skjenket S'te Croix's Fattige et Legat af 4000 Rd vCt.- Med Hensyn til S'te Croix's Tilstand er der intet Nyt at indberette. Høsten, hvis Størrelse ikke svarer til de tidligere Udsigter, vedbliver at finde Afsætning til gode Priser; men Mangelen af Regn i længere Tid begynder at blive meget følelig. Allerunderdanigst JSøbøtker.
Oversættelse til engelsk
Kommentarer
Kommentarer
Rapport
Indberetningsnummer 5
Brødtekst I margen står: Som foregaaende Nummer. ----- Gen: Gouvmt, S'te Croix den 15'de Marts 1839. Da Briggen "de tre Damer", paa Grund af Modvind, endnu ikke har forladt Christiansteds Havn, saa kan jeg med samme allerunderdanigst indberette, at Deres Majestæts Brig Allart igaar er retourneret hertil fra Puertorico. Der gaves der intet Nyt. Allerunderdanigst JSøbøtker.
Dato 15-03-1839
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Oversættelse til engelsk