Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1838 - 1843
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer 30
Rapport
Indberetningsnummer Kunne ikke udfyldes
Dato Kunne ikke udfyldes
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst udtale baade den dybe Sorg og Bedrøvelse, hvormed hiin første Begivenhed har fyldt alle Hjerter; og tillige det glade, ved Budskabet om D:Ms Thronbestigelse gjenoplivede Haab, at den Almægtige vil forunde D:M: længe og lykkelig at herske over Deres troe og hengivne Folk. I allerund: Efterkommelse af D:Ms allerh: Befaling har jeg strax efter Rescriptets Modtagelse sammenkaldt D:Ms her i Christiansted garnisonerende Tropper, og samtlige Milicecorpser i denne Deel af Øen, hvilke samme Dag Kl 1 Eftermiddag stode opstillede i Parade paa den almindelige Allarmplads; hvorefter jeg under Iagttagelse af det befalede Ceremoniel og Saluter fra Fortet Christiansværn og fra Orlogsbriggen S't Thomas, Capt-Lt Giødesen, høitideligen bekjendtgjorde for dem samtlige Indholdet af det allerh: Rescript, og, efterat Edens Formular var lydeligen forelæst for dem af Auditeuren ved Tropperne, jeg selv aflagde og i D:Ms Navn modtog Hyldings- og Troskabs-Eden af samtlige Troppers og Corpsers Officerer og Mandskab. Derefter blev Paraden dimitteret under Udraab: Længe leve H: M: Kong Christian den Ottende." Ved samme Leilighed aflagde Chefen for Orlogsbriggen S't Thomas, Capt-Lt Giødesen samt Officererne af formeldte Brig Eden; hvorefter Capt-Lt Giødesen, efter min Ordre, begav sig ombord paa Briggen, og der, efter min Ordre, overeensstemmende med Søkrigsartiklerne modtog Mandskabets Hyldings- og Troskabs-Eed.- Den samme Dags Eftermiddag Kl: 3  indfandt sig i Gouvernementshuset et stort Antal af Øens militaire og civile Embedsmænd og af dens øvrige agtede Indbyggere, for hvilke jeg forkyndte høisalig Kong Frederik den Sjettes dødelige Afgang og D:Ms lykkelige Tiltrædelse af Regjeringen; hvorefter Forsamlingen adskiltes under samme loyale Udraab. Den 29'de Januar om Formiddagen begav jeg mig til Frederiksted, hvor jeg paa samme høitidelige Maade og i D:Ms Navn modtog Hyldings- og Troskabs-Eden af de der garnisonerende Detachementer af D:Ms vest: Tropper og af de i Frederiksteds Jurisdiction hjemmehørende Milicecorpser; hvorefter D:Ms Thronbestigelse blev bekjendtgjort ligesom i Christiansted for de i Fortet forsamlede Embedsmænd og Indbyggere.- Efter under den 28'de Januar at have meddeelt Gouvernementet over S't Thomas og S't Jan Indholdet af D:Ms Rescript, begav jeg mig den 31'te s: Md i Orlogsbriggen S't Thomas til S't Thomas, hvor jeg den næste Dag modtog den fungerende Gouverneurs og Troppernes samt de meget talrigt forsamlede Milicecorpsers Hyldings-og Troskabs-Eed, under Iagttagelse af samme Ceremonier i enhver Henseende, og Saluter fra Christiansfort og Orlogsbriggen S't Thomas. Orlogsbriggen Mercurius, Capit: Lt, Ridder Mourier, som havde været sendt til Puerto-Rico, ankom til S't Thomas den 2'den Februar; hvorefter Briggen gav de befalede Saluter, og Capit: Lt Mourier med øvrige Officerer den 3'die aflagde Eden til mig i Gouvernementshuset, og derpaa efter Ordre modtog Mandskabets Eed. Øens Embedsmænd og Borgere, hvoraf et stort Antal havde indfundet sig i Gouvernementshuset, modtoge Efterretningen om D:Ms Thronbestigelse paa samme Maade.-
Kommentarer