Brødtekst |
ville dog efter al Sandsynlighed træffe Puerto-Rico haardere end S't Thomas, da det i det Hele bliver spanske Fartøier, som derved blive satte ud af Fart, og Indbyggerne, fornemmeligen Landmændene, derved forbydes det næsten eneste og tilvante Middel til for deres egne Producter at anskaffe deres Fornødenheder til en taalelig Priis; og det er derfor den almindelige og som jeg troer, vel grundede Anskuelse hos S't Thomæ Kjøbmænd, at den spanske Bestyrelse meget snart vil finde sig nødsaget til at ophæve de væsentligste af de gjorte Indskrænkninger, ligesom det ogsaa synes klart, at de Vanskeligheder, som ere lagte i Veien for de naturlige Forbindelser ville bevirke en meget betydelig Forøgelse af den af Spanierne selv drevne Smughandel fra og til S't Thomas.
Udførligere Beretning afgaaer med denne Paket til D:Ms G Tldk. og CC. Da Underhandlinger med Gouvernementet paa Puerto-Rico under disse Omstændigheder ikke kunne føre til nogetsomhelst Resultat, skal jeg indtil D:Ms nærmere allern: Befaling modtages, indskrænke mig til at benytte de Midler, som staae i min Magt, til at forebygge og modvirke saadanne retstridige Molestationer af D:Ms Undersaatters Skibsfart og Handel, som efter Intendantens nærværende Disposition og de spanske Embedsmænds sædvanlige Characteer letteligen turde forekomme. I Særdeleshed skal jeg efter den Anledning, som Bestemmelserne i den fornævnte Bekjendtgjørelse om Visitation af Fartøier paa Overfarten dertil giver, instruere Cheferne for de her stationerede Orlogsbrigger til ofte at krydse i dette Farvand, hvilket forventligen vil være tilstrækkeligt til at forebygge ulovlige Visitationer af danske Fartøier under S't Thomas og i aaben Søe og saadanne uforanledigede Opbringelser, hvortil hiin Bekjendtgjørelses ubestemte Udtryk let kunde give Paaskud. Selv om saadant Tilsyn imod Forventning skulde medføre nogen anden Ubehagelighed, ansees det dog af overveiende Vigtighed, at de Handlende paa S't Thomas, hvoraf desuden saa mange ere Fremmede, maae ansee sig forvissede om, at de ville nyde al lovlig Beskyttelse under det danske Flag; og intet turde være mere virksomt til at forebygge Extravagancer af Authoriteterne paa Puerto-Rico, end den blotte Frygt for mulige Repressalier. Hvorvidt det gavnlige Indtryk, som deraf kunde ventes baade paa Puerto-Rico og paa S't Thomas, maatte indeholde nogen tilstrækkelig Grund til at udsende et større Krigsskib for nogen Tid til denne Station, tillader jeg mig blot allerund: at nævne som Gjenstand for D:Ms allerh: Bedømmelse.
Da det under nærværende Omstændigheder ikke kan ventes, at Consul Chassériau, som ikke har nogen egentlig officiel Characteer som dansk Agent, kan udrette noget væsentligt, og Kjøbmændene paa S't Thomas af denne Aarsag have erklæret ikke at kunne udrede hans Sallarium længere end til Aarets Udgang, vil Generalcapitainen herfra blive underrettet om, at hans Mandat som Agent for disse Øer ophører. Jeg bør herved allerund: bemærke, at han baade, som ogsaa ved denne Leilighed er udtalt af de Handlende, har i den forløbne Tid gjort Alt hvad der stod i hans Magt for at gavne vor Handel og assistere Danske paa Puerto Rico; og at han har uforbeholdent tilbudt sig at vedblive sine Forretninger uden nogensomhelst Betaling. Dette Tilbud har jeg ikke troet det passende /eller for Tiden tjenligt/ at modtage; men forbeholder mig efter at have modtaget Efterretning om hans Fratrædelse, allerund: at indstille |