Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1838 - 1843
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer 13
Rapport
Indberetningsnummer Kunne ikke udfyldes
Dato Kunne ikke udfyldes
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst Staters Havne, saa at vi for Tiden have Forraad af de vigtigste Fornødenheder. Det frugtbare Veir vedvarer. Dagligen have vi Regn, ledsaget af Torden og Lynild, men det er at befrygte, at det meget vaade og kolde Veir vil frembringe megen Sygdom. I Garnisonerne i Frederiksted og paa S't Thomas ere allerede mange Syge, og paa det sidste Sted hersker iblandt Indvaanerne i Almindelighed megen Sygelighed. I Haab om D:Ms allernaadigste Approbation har jeg, ifølge Ansøgning fra Oberstlieutenant de Nully, tilladt mig at forlænge den Secondlieutenant á la suite Harcourt de Nully allernaadigst meddeelte Reisepermission for eet Aar.- Allerunderdanigst J.Søbøtker
Oversættelse til engelsk
Rapport
Indberetningsnummer 17
Dato 19-12-1838
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst I margen står: Orgl pr 1'ste Nov: Paket den 20'de Dec: herfra. ----- Gen: Gouvmt, den 19'de December 1838. Ifølge Deres Majestæts allerhøieste Befaling igjennem det Kongelige Departement for de udenlandske Sager, blev den over England til General-Gouvernementet her sendte Pakke, indeholdende den af Deres Majestæt ratificerede og imellem Allerhøistsamme og Republikken Venezuela afsluttede Handelstractat strax efter sammes Modtagelse den 2'den December videre befordret til Laguayra med Orlogsbriggen Allart. Jeg har den Ære allerund: at indberette, at denne allerede den 17'de dennes var tilbage paa Vestende-Red. General-Consul Ackers skriver mig, at da det var uvist hvilken Dag Formaliteterne kunde være tilendebragte, saa troede han det ikke rigtigt, paa denne urolige Tid af Aaret at tilbageholde Orlogsbriggen ved Kysten, men vilde nærmere underrette mig om naar Briggens Nærværelse der vilde behøves. Det af D:M: Etatsraad, Ridder Eckard allernaad: forundte Hæderstegn for Dannebrogsmænd foranstaltede jeg paa sædvanlig Maade leveret Etatsraaden ved den fungerende Gouverneur paa S't Thomas, Oberstl: F. v. Oxholm, og har Etatsraaden bedet mig om for D:Ms Fødder at nedlægge hans allerunderdanigste Taksigelser for dette smigrende Beviis paa D:Ms allerhøieste Naade.- Jeg har den Ære allerund: at indberette Major Stadshauptmand Prechts Tilbagekomst til S't Thomas, saavelsom Skibet Iohanne Maries lykkelige Ankomst til Frederiksted den 14'de dennes. Med denne Leilighed ankom Kammerjunker, Capitain v: Castonier, Secondlieutenant v: Holstein og 47 Mand Recrutter, hvilke vare mig særdeles velkomne, da Vacancerne ved de 2'de Compagnier vare mange og det store Antal af Syge, nemlig i Christiansted 52 Mand, i Frederiksted 11 Mand og paa S't Thomas /:den 17'de dennes:/ 20 Mand levnede meget Faa, dygtige til Tjeneste. For Øieblikket er der 13 ubesatte Nummere ved de to Compagnier. Jeg tillader mig allerunderdanigst at tilføie at af de Syge kun 2'de Mand af megen svag Constitution ere døde. Feberen, som grasserer, synes ikke at være farlig, kun ledsaget af hyppige Recidiver.- Det har været meget koldt og stormende i dette Efteraar.- Høsten er paa de fleste Plantager allerede begyndt og uagtet det ikke yder saa vel som man efter det gode Veir burde vente sig, saa haaber jeg dog, at vore Forventninger om en almindeligt god Høst ville blive realiserede. Allerunderdanigst JSøbøtker
Oversættelse til engelsk
Kommentarer
Kommentarer