Brødtekst |
ham til noget Beviis paa D:Ms Naade.-
Omtrent i Midten af f: Md begyndte hyppige fortræffelige Regnbyger at indfinde sig; henimod Slutningen af Maaneden tiltoge de, ledsagede undertiden af stærke og orcanmæssige Vindstød, faldende i Vestende og Nordside Quartererne og tilintetgjørende uheldigvis hele Strækninger af Veie og flere Broer, saaledes at Communication i den Deel at Øen blev for et Par Dage saare besværlig og paa flere Steder umulig for Vogne. Paa den vestlige Kyst af Øen steeg Vandet til en usædvanlig Høide, foraarsaget ved en voldsom Grundsøe, som sandsynligviis en stærk Storm norden for Øerne havde fremvirket. Vandet overflød den nærmest ved Søen liggende Gade i Frederiksted, udspredte Oplag af Tømmer og Brædder, nedbrød Landingsbroerne, borttog Baadeskuret, det militaire Vaske-huus ved Fortet og beskadigede stærkt Broen over Lagunen norden for Byen.
Saasnart Veiret tillod det skredes til Istandsættelsen af det der antoges at fordre den tidligste Opmærksomhed. Arbeidet skal blive fortsat med al mulig Activitet, men der er meget at erstatte og vil derfor medtage Tid og jeg frygter for megen Bekostning.-
En lang Udebliven af danske og americanske Skibe have foraarsaget Mangel paa flere Nødvendigheds-Artikler og deriblandt især Hvedemeel og Smør, da heldigviis Ankomsten af et Par Skibe fra Kjøbenhavn og Flensborg og et Par fra Nordamerica hjalp paa vor Nød. Maismelet, denne saa vigtige Artikel, tilligemed flere, som ere nødvendige til Negernes Underholdning, ere i for høie Priser, og jeg frygter i Sandhed for, at de ville nogen Tid vedblive saaledes, ikke fordi der er Mangel deraf i de forenede nordamericanske Stater, men fordi Finance-Derangements og Mistillid, foraarsagede ved overdrevne Speculationer og en uforholdsmæssig Masse af Papiir lamme og besværliggjøre den reelle Handel.-
Den const: Gouverneur paa S't Thomas, Oberstl v: Oxholm, er igaar efter erholdt Tilladelse ankommen hertil, for at opholde sig nogle Dage.
Allerunderdanigst
JSøbøtker |