Brødtekst |
I margen står:
Origl: pr: Paket den 6'te October-
Dupl: oversendt til S't Thomas den 8'de October.- /:Paket:/
-----
Ridder Secher, er den 23'de d: Md: vendt tilbage fra den allerunderdanigst indberettede Tour til Fastekysten, Alt vel indenborde; dog beklager jeg allerunderdanigst at maatte tilføie, at siden Briggens Tilbagekomst den Næstcommanderende paa Samme, Capitain-Lieut: Holm, har været nødsaget til at gaae i Land paa Hospitalet, efter at have havt det Uheld ved et Fald at forslaae sig, hvilket dog ei ansees for at være farligt. Ligeledes maae jeg allerunderdanigst fremsende den sørgelige Melding at Colonialadjutant hos Generalgouverneuren, Planter Edward Stevens, her afgik ved Døden de 10'de f: Md:, efterladende en uforsørget Kone og Søn.- Deres Majestæts vestindiske Regjering har, da den for Skatternes Erlæggelse tilstaaede Frist, den 1'ste d: Md: var udløben, den store Elendighed uagtet, ikke anseet sig beføiet til at bevilge Henstand med Betalingen og derfor inddrevet disse; /:de ere, med Undtagelse af et ubetydeligt Beløb, indkomne:/ hvoraf et Betydeligt Beløb saaledes er indkommen men Plantage-Eierne have næsten uden Undtagelse været nødsagede til at optage Pengene i de herværende Banker, imod en disconto af 9 proCent.- De skadelige Følger heraf ville ikke udeblive og først ved Forfaldstiden af disse Noter vil Elendigheden vise sig i sin hele Udstrækning, da den næste Høst, selv med det gunstigste Veir ikkun kan blive daarlig og der desværre, hvad angaaer Priserne for vore Producter, er grundet Anledning til at frygte for det Allerværste saavel i Europa som især i Nordamerica, hvor en nye forhøiet Told vil virke saagodtsom prohibitorisk.- Det vil have behaget Deres Majestæt, at de Engelske Damppaketter for Fremtiden ville fra England afgaae directe, via Corunna og Madeira, til S't Thomas, ligesom ogsaa at denne deres Majestæts Ø, som før, igjen er bleven Afgangsstedet for de til England bestemte Paketter.- Handelsstanden paa S't Thomas er meget tilfreds hermed i Forventning af de gode Frugter saadant synes at ville medføre for dette Samfund.- For kort Tid siden modtog jeg en Skrivelse fra Generalgouverneuren over de Britiske Leeward-Øer, Sir Charles Fitz Roy, hvormed fulgte en denne af Præsidenten paa Tortola tilstillet Klage fra 3'de paa denne Øe bosatte Fiskermænd over at være fyrede paa af Besætningen af Patrouillebaaden ved S't Jan, da de om Natten vare i færd med at krydse op fra S't Thomas.- Endskjøndt af den i denne Anledning imellem Generalgouverneuren og Præsidenten stedfundne Correspondance, hvoraf den Første har havt den Artighed at meddele mig Gjenpart, sees, at Præsidenten havde troet at der i dette Tilfælde var Anledning til at paastaae Reparation, har dog Sir Charles Fitz Roy strax gjennemskuet Sagens rette Sammenhæng og afviist Klagen, som foranlediget ved de Paagjeldendes Vægring at lægge bie, da de bleve praiede af vedkommende Officeer.- Jeg har ved i en meget høflig Skrivelse at takke General-Gouverneuren for hans smukke og billige Afgjørelse af Sagen tillige henvendt hans Opmærksomhed paa Umuligheden for Deres Majestæts Officerer i Udførelsen af den dem anbetroede Tjeneste paa S't Jan's Kyster, undertiden at handle anderledes end i dette Tilfælde er skeet, hvorhos jeg paa det Indstændigste har anmodet Cap't Lieut: Secher om atter at paalægge DeHerrer Officerer under hans Commando at bruge den største Varsomhed med Hensyn til Britiske Fartøier og ei at inteferere med disse, med mindre Vished eller grundet Mistanke om Bortførelsen af Ufrie eller andre særdeles Omstændigheder maatte gjøre det uundgaaeligt nødvendigt.- Dette Vagtholds moralske Indflydelse skjønnes at vedblive meget velgjørende for S't Jan, som er blottet for al anden executiv Styrke.- Stemningen mellem Negerne er overordentlig god og rolig og er der nu i lang Tid slet Intet forefaldet, som har frembragt nogen Sensation eller som atter fremkalder Forventninger og ene derved Misfornøielse med det Nærværende.- Vagtholdet formenes allerunderdanigst da først at kunne ophøre, naar den paatænkte Immegration paa de Engelske Øer fra Africa er kommen i Gang og de respective Øer have iværksat de uundgaaelige locale og coercive Foranstaltninger hvortil de nu ogsaa ere blevne bemyndigede.- Lyst til at emigrere vil da neppe opstaae hos nogensomhelst af vore Negere og troer jeg, at der kunde bygges et Haab paa disse Omstændigheder for en sikkrere baseret Fremtid, dersom det beleilige Tidspunkt afventedes og der imidlertid sørgedes for, at holde vor Cultivation i god Drift saa at Colonierne ei forinden ruineredes ved Undersalg af de samme Producter fra alle andre Magters Besiddelser, hvilke med saa overvældende Ressourcer og ved alle Midler stræbe efter at fornye, lette og forbedre Productionen.- Dette bekræftes og sættes uden for al Tvivl, foruden saa mange Omstændigheder, især ved den uagtet alle Tractater dog stedse tiltagende Slavehandel og Immegrationer.-
Allerunderdanigst
F: v: Oxholm- |