Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1833 - 1844
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer (opslagsnr.) 289
Rapport
Indberetningsnummer 23
Dato (dd-mm-åååå) 12-12-1844
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst deres Raadighed undergivne Ufrie med Tiden vil gjøre Desertioner fra disses Side mere og mere sjeldne. Jeg har tidligere allerunderdanigst tilladt mig at henvende Deres Msts Opmærksomhed paa de ved Landskolerne her paa Øen ansatte mæhriske Brødres Klager over disse Skolers uregelmæssige Besøg af Øens ældre ufrie Børn om Løverdagen og Søndagen og har jeg anseet det for min allerunderdanigste Pligt at henlede Planternes Opmærksomhed herpaa og i saa Henseende at gjøre dem nogle Forslag, for at sikkre Skolernes regelmæssige Besøg og derved Opnaaelsen af det ved disse tilsigtede Formaal; I et Møde som jeg havde sammenkaldt for at høre Planternes Formening over disse dem i Forveien ved et Circulaire meddeelte Forslag erklærede en betydelig Majoritet af den sig for mine Propositioner, men Hr Capitain, Planter W: de Nully overrakte mig en af 16 Plantere underskreven Protest imod disse, hvilken Protest desuden indeholder at de i denne Anledning agte at indgaae med en allerunderdanigst Foranstaltning til Deres Majestæt. – Idet jeg ei kan andet end beklage disse Herrers Fremgangsmaade, forbeholder jeg mig snarest muligt at tilstille Deres Majestæt igjennem Deres Majestæts General-Toldkammer og Commerce-Collegium min udførlige allerunderdanigste Indberetning om denne Gjenstand. – Veirliget vedbliver meget gunstigt og ere Udsigterne med Hensyn til Resultatet af den nu paa enkelte Øers Plantager paabegyndte Høst særdeles gode og haaber jeg kun, at Conjuncturerne ville ogsaa blive fordeelagtigere for Planterne, end de desværre have været i de sidste Aar. – Jeg beklager at maatte allerunderdanigst tilmelde Deres Majestæt, at Deres Majestæts 1ste Artillerie-Officeer i Vestindien, Hr Major v: Hingelberg i nogen Tid har laboreret af Følgerne af et meget voldsomt Angreb af en nervøs Natur, der gjør det til en absolut Nødvendighed for denne brave Officeer og almindelige Mand at reise til Europa, saasnart Aarstiden tillade dette. – Jeg beklager ligeledes at Chefen for Deres Majestæts Orlogsbrig, Hr Capitain-Lieutenant, Ridder van Dockum lider ligeledes af Feber, som jeg dog haaber ei er af videre Betydenhed, men da han havde havt Feber i 3 Dage ombord ansaaes det for vigtigt for ham at indlægge sig paa Christiansted’s Hospital, hvor han for Tiden er og staaer Deres Majestæts Orlogsbrig under Hr Premier-Lieutn: Paludan’s Commando. – Desværre ere 2de Mænd af Briggens Besætning senere døde paa St Thomæ Hospital af Feber. Sundhedstilstanden i det Hele paa disse Øer har været mindre tilfredsstillende, som vel tildeels bør tilskrives den megen Regn, som er falden i den senere Tid og gjelder dette i Særdeleshed om St Thomas, hvor ondartet Feber have herskret. Allerunderdanigst     P: v: Scholten  
Kommentarer
Rapport
Indberetningsnummer 24
Dato (dd-mm-åååå) 24-12-1844
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst No 24                  Genl Gouvertet, Ste Croix den 24de Decbr 1844. I margen:         pr: Engelsk Paket den 24de Decbr 1844 Jeg har herved den Ære allerunderdanigst at fremsende til D: Mst: hoslagte mig i dette Øiemed tilstillede allerunderdanigste Ansøgning med de i samme paaberaabte Bilage fra Gouvn over D: Msts Øer St Thomas og St Jan, Hr Kammerherre von Søbøtker om at anlægge og bære det ham af Hendes Mst Dronningen af Spanien skjænkede Commandeurkors af Isabella den Katholskes Orden Allerunderdanigst     P: v: Scholten