Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1833 - 1844
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer 191a
Rapport
Indberetningsnummer 21
Dato 17-02-1842
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst vilde blive iværksat nogen Foranstaltning hvorved Skibe kommende fra St Thomas paalagdes større Byrder og Afgifter ena om de ankom fra enhver Nation selv de meest favoriseredes europæiske Havne. – Den nærværende Intendant, som det var mig vigtigt at tale med, sagdes at være syg, hvilket jeg antog som et Paaskud for at undgaae at see mig. – Men  da Generalcapitainen ogsaa fandt det hensigtsmæssigt at jeg talte med denne Embedsmand, bragte han mig selv hen til ham, hvor vi fandt ham liggendes paa en Sopha. – Under den Samtale jeg havde med ham, yttrede han fuldkommen de samme Anskuelser som Generalcapitainen og forsikkrede, at han vilde gøre Alt hvad der stod i hans Magt for at lette Forbindelsen med St Thomas, ligesom ogsaa Generalcapitainen ved denne Leilighed gjentog hans tidligere Forsikkringer. – Da jeg troede ikke med Retfærdighed at kunne fordre mere og indsaa at større Pretensioner lettelig kun vilde lede til at formindske den Beredvillighed og Velvillighede hos de spanske Autoriteter, navnlig Generalcapitainen, hvorpaa vistnok meget særdeles Meget beroer, beroer indskrænkede jeg mig ti at søge at erholde af Generalcapitainen en skriftlig Meddelelse om de ham yttrede Anskuelser om St Thomas og Portorico gjensidige Handelsforbindelser og tilskrev ham derfor et Brev af hvilket jeg tillader mig allerunderdanigst at vedlægge en Gjenpart. – Jeg modtog derefter far ham det i Copie allerunderdanigst vedlagte Svar, hvormed fulgte det ligl. vedlagte Exemplar af et nyt Reglemant for Toldvæsenet. – Virkningerne af Indførelsen af dette Reglement lade sig ikke vel forudberegne, især da meget synes at være overladt den locale Regjering, men efter de af Generalcapitainen i hans Svarskrivelse brugte Yttringer saavelsom af hans og Intendantens Anskuelser om Forbindelse med St Thomas blev aldeles Intet yttret, saa at jeg naturligviis ikke undlod mig paa at bringe denne Sag paa Banen. – Saasnart det nye Reglement er traadt i Kraftm skal jeg søge Underretning om hvilke Følger det maa antages at have havt for Handelen herfra og allerunderdanigst tillade mig derom at indsende Rapport. – Endnu i Aften agter jeg at gaae over til Ste Croix og i det jeg tillader mig at udbede mig den Høie Naade, at deres Majestæt vil betage min Familie, som jeg ved denne Leilighed ikke har Tid at tilskrive, enhver mulig Frygt som andre Efterretninger kunne have indgydt dem for mig og min Ledsager Kmjkr Rothe, vover jeg allerund: at anbefale mig til Deres Majestæts vedvarende Naade – Allerunderdanigst P. v. S.
Kommentarer
Kommentarer  
Rapport
Indberetningsnummer 22
Dato 26-02-1842
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst Generalgouvernementet.  Ste Croix d: 26de Februar 1842 Ved allerunderdanigst Rapport af 17de d: Md: opfyldte jeg den sørgelige Pligt at tilmelde Deres Majestæt Orlogsbriggen Allarts Forliis paa Kysten af Øen Puerto Rico, idet jeg tillige allerunderdanigst tillod mig at berøre for Deres Majestæt, Nødvendigheden af, under nærværende Forhold, strax at tilveiebringe en mobil Søestryke, for derved bedst muligen at remplacere Briggens Tab for Tjenesten. Efter at have taget denne Gjenstand i nøieste Overveielse og at have raadført mig med alle Vedkommende desangaaende, har jeg, med tilbørligt Hensyn til Øernes Sikkerhed og Deres Majestæts Kasses Interesse Udgivter, allerundedrdanigst anseet det for den bedste Maade, der tilbyder sig til Opnaaelsen af det tilsigtede Øiemed, at leie den i Regjeringens Tjeneste værende Transportskonnert til Brug som Orlogsfartøi indtil et saadants Ankomst hjjemmefra. – Da saaledes kun 2de Officerer og 25 Mand til Skonnertens Besætning og 1 Officeer og 15 Mand til udførelsen af Vagttjenesten paa St Jan, har jeg den paalagt Kapt Lieutn. Langemark, at foranstalte Resten af Briggens Besætning hjemsendt med Lailigheder, der tilbyde sig herfra i Begyndelsen af næste Maaned. – Idet jeg smigrer mig med det Haab, at denne min allerunderdaigste Foranstaltning vil møde Deres Majestæts allerhøieste Bifald, tillader jeg mig allerunderdanigst paa nyt at andrage paa et andet Orlogsfartøis snarest mulige Udsendelse hertil. Vice-Admiral Arnoux er ankommen gertil den 24de dennes fra St Domingo, for at afhente mig, og er det min allerunderdanigste Bestemmelse, da Admiralen vil gjøre mig den Tjeneste at blive saalænge, at afgaae med ham den 5te næste Maaned til St Thomas og derfra Dagen efter for det mig allernaadigst anbetroede Generalgouvernement til Brest. – Strax efter min Ankomst dertil, agter jeg at begive mig med Admiralen til Paris, hvor jeg i Henhold til mine tidligere allerunderdanigste Indstillinger i saa Henseende, igiennem Deres Majestæts derværende Gesandt haaber at modtage de Befalinger, som Deres Majestæt maatte have at give mig. Ved min Afreise vil, som allerede tidligere allerunderdanigst af mig indberettet, const: Gouverneur, Kammerherre F: v. Oxholm, overtage General-Gouvernementet over disse Deres Majestæts Øer, samt Havnecapitainen paa St. Thomas, Kommandeur-Kapitain Rothe Gouvernementet over St Thomas og St Jan. Rolighed og Orden vedblive at herske uforstyrrede paa samtlige   I margen: Orig: pr: Engelsk Paket, den 28de Februar. Dupl: pr. Kapt Mall, Briggen Niord, den 1ste Marts