Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1833 - 1844
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer (opslagsnr.) 233
Rapport
Indberetningsnummer 28
Dato (dd-mm-åååå) 30-12-1843
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst No 28                  Genl Gouvtet, St Thomas den 30te Dec: 1843. I margen:         Original pr Medway den 30te December                             Dupl: pr Damppaket den 12te Januar 1844. I Continuation af min allerunderdanigste Rapport af 26de dennes, er det mig en tung og sørgelig Pligt allerund: at maatte indberette, at D: Ms herværende Told-Intendant, Etatsraad, Ridder Eckard ved Døden er afgaaet den 27de dennes om Formiddagen. Efter Afsendelsen af ovennævnte allerund: Rapport modtog jeg pr Express den 27de om Morgenen Kl: 8 det sørgelige Budskab om Etatsraadens farlige Tilstand, og jeg besluttede strax at begive mig hertil for om muligen endnu at træffe min mangeaarige hengivne, maaskee oprigtigste af alle mine Venner her ilive. Med det Kongelige Transportfartøi Vigilant forlod jeg Ste Croix samme Dags formiddag Kl. 11 og ankom hertil om Aftenen omtrent ved samme Tid, hvor min smertelige Anelse om at denne trofaste Ven og retskafne Embedsmand ei var mere, desværre bekræftede sig. Etatsraaden som allerede i længere Tid ikke følte sig ganske vel, havde ved en Overfart til St Jan udsat sig for Solheden ved Strandbredden i et Par Timer, for at vente paa et Fartøi, og uagtet han ved Ankomsten til St Jan var meget fatigueret, vilde han paa ingen Maade lade sig overtale til at forblive der, men tog strax tilbage til St Thomas, hvor han meget syg ankom om Natten og først den paafølgende Morgen lod Doctoren kalde, der fandt ham at laborere under en stærk Apoplexie, som efter nogle Dage, i hvilke han henlaae maalløs, blev Aarsag til hans Død. Den 28de om Morgenen bleve denne som Menneske, Fader og Embedsmand lige agtværdige, brave og nidkjære Mands jordiske Levninger stedte til Hvile, legsaget af et talrigt Følge af alle Stænder, og han bliver høiligen beklaget og savnet af Alle. – Etatsraad Eckards Fuldmægtig, Hr von Vlierden er af St Thomæ Kongelige Raad indtil videre meddeelt Autorisation i Embedet, og vil Deres Majestæts vestindiske Regjering nærmere, efter de rimeligen derom indkomne Ansøgninger, bestemme hvem Constitutionen i Embedet vil blive at overdrage, indtil det allernaadigst maatte behage D: M: at bestemme Besættelsen af dette vigtige Embede. – Ved min Ankomst hertil forefandt jeg et med Hensyn til Aarstiden ikkun ringe Antal Skibe og Handelsstanden derfor ikkun i liden Virksomhed paa en Tid, hvor ellers den største Travlhed pleier at herske. Aarsagen hertil ligger tildeels i Intriguer fra de fremmede Øer, der af Jalousie mod St Thomas søge at udsprede Rygter, som angive den hersteds herskende Koppe-Epidemies Farlighed og Udstrækning for langt større end den i Virkeligheden er, for derved at afskrække Fartøier fra at anløbe St Thomas og saaledes skade Øens Handel, deels i den besværlige Quarantaine, nemlig 15 à 20 Dage, som Fartøier herfra ere underkastede paa Fastekysten og paa alle Øerne, saa at Handelen indskrænker sig alene til med Skibe fra Europa og Middelhavet. Ihvorvel alle mig herfra tilstillede Rapporter angive Koppe-Epidemien at være i Aftagende, kan jeg dog ikke, efter Alt hvad jeg her personligen har overbeviist mig om, ganske tiltræde denne Formening, thi uagtet Sygdommen nu næsten har gjennemgaaet de fattigere Classer og de Syge af disse, paa Grund af den dem tilstaaede Pleie og Lægehjælp, for en stor Deel ere helbredede, saa viser Epidemien sig nu imellem Familier i de bedre Classer; men da næsten Alle nu ere revaccinerede, viser Sygdommen sig af en meget mild Natur og de Angrebne ere saaledes uden Fare, naar de blot ville vogte sig for Forkjølelse, som Aarstiden kolde Vinde og fugtige Veir føre med sig. Da det var min Bestemmelse i Begyndelsen af næste Aar at begive mig hertil og derefter til St Jan, deels for selv nøie at erkyndige mig om og undersøge Koppe-Sygdommens Gang og de dersteds i den  
Kommentarer