Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1833 - 1844
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer (opslagsnr.) 231
Rapport
Indberetningsnummer 27
Dato (dd-mm-åååå) 26-12-1843
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst Helbred og Deres Majestæt vil vedblive at skjænke mig Tillid. Efterat i de sidste Dage af August Maaned Forvalter og Underforvalter paa Plantagen Rattan vare pludseligt døde under saadanne Symptomer, at Lægerne antage at de ere forgiftede ved Plantegift og de foreløbige Forhører, som ikke havde ledet til noget Resultat, vare sluttede, beordrede jeg Kammerjunker Overrets-Assessor Rothe og Cancellieraad, Adv: regius, Auditeur Øgaard at sammentræde i en Commission for videre at undersøge denne Sag. Giftmord og Ildspaasættelse have til enhver Tid været de farligste Forbrydelser i de vestindiske Colonier deels fordi den sorte Befolkning har viist Hang til paa disse Maader at tage Hævn over deres Herrer og Foresatte, deels fordi Opdagelsen altid er forbunden med særdeles Vanskeligheder. Jeg har derfor stedse havt min Opmærksomhed henvendt paa saadanne Tilfælde, hvor Mistanke om disse Forbrydelser var tilstede, og maa beklage, at der i Løbet af de sidste er givet mig grundet Anledning til at antage at Giftmord ikke ere saa lidet hyppige her paa Landet. Saameget vigtigere var det mig derfor i nærværende Tilfælde, som det maatte antages, at Forbrydelsen havde krævet tvende Offere, at forsøge alt Muligt til sammes Opdagelse. De tvende Embedsmænd, af hvem Commissionen blev sammensat, have fuldkomment svaret til mine Forventninger om deres Dygtighed og kraftige Udholdenhed, idet de, efter i 9 Uger uafbrudt at have fortsat Undersøgelsen blandt Plantagens 140 Ufrie, have af en Mulatinde erholdt Tilstaaelse om at hun, hvis Datter levede med Forvalteren og havde et Barn med denne, ved med Fuldkomment Overlæg at komme Gift i hans Kaffekande, af hvilken Underforvalteren ogsaa kom til at drikke, har begaaet Forbrydelsen. Hendes Motiver have været Had til Forvalteren over at han ikke til Fremmede vilde anerkjende Datterens Barn og frikjøbe det, i Forbindelse med Misfornøielse over at han behandlede hende selv strengt og haardt. Hun paastaaer at hun ikke tillige har tilsigtet at dræbe Underforvalteren, men at dette er foraarsaget ved Tilfælde og Uforsigtighed. Undersøgelsen fortsættes endnu, for udførligen at oplyse alle med Forbrydelsen forbundne Omstændigheder og der vil sikkert derved bringes Lys i mange hidtil dunkle og ubekjendte Forhold. Det vundne Resultat, som skyldes Commissionens Dygtighed og Udholdenhed, er af stor Vigtighed og det har i det Hele gjort et godt Indtryk her paa Øen at denne Sag bliver oplyst. – Sundhedstilstanden, naar undtages Kopperne, er i det Hele god paa Øerne. Paa de fremmede Øer er Intet af Interesse forefaldet, naar undtages, at den Franske Escadre er gaaet til St Domingo, som det siges for at bevirke Afgjørelsen af en resterende Termin af en Frankrig skyldig Capital, men sandsynligviis mere for at afbenytte den gunstige Stemning, som paa en stor Deel af Øen blandt den couleurte Befolkning næres for Frankrig, og derved, muligviis som en Forberedelse for større Planer at skaffe dette Land Besiddelsen af en god Havn paa denne Øe. Den Engelske Escadre er ogsaa gaaet derhen, formodentligen for at observere de Franskes Foretagender. – Slutteligen har jeg den Ære allerund: at tilmelde D: M:, at Pr: Lt v: Wanding og Sec: Lt v: Kleist ere ankomne hertil den 12te dennes med Skibet Triton, ført af Capitain Poulsen. Pr: Lt: v: Wanding har jeg beordret til St Thomas, hvor han indtil videre har overtaget Commandoen af 2det vest: Inf: Compagnie, og Capitain og Compagniechef v: Gjellerup er forsat som Chef for 1ste Compagnie paa Ste Croix, hvorved ogsaa Sec: Lt v: Kleist er ansat til Tjeneste. Allerunderdanigst     P v Scholten.  
Kommentarer