Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1833 - 1844
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer (opslagsnr.) 203
Rapport
Indberetningsnummer 16
Dato (dd-mm-åååå) 27-08-1843
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst Underviisning af de forskjellige Menigheders Sjælesørgere. – Da der blev lagt særdeles Vægt paa dette Spørgsmaals Afgjørelse, og da det maa antages at ligge i Aanden af de af Deres Majestæt allernaadigst befalede Foranstaltninger at Negernes religieuse Dannelse ved ethvert passende Middel bliver fremmet, saa haaber at Deres Majestæt allernaadigst vil bifalde at jeg indvilligede i dette fra forskjellige Sider udtalte Ønske, ligesom ogsaa deri, at Underviisningen skulde ophøre med det 14de Aar der blev antaget som en passende Confirmations-Alder, idet Tilfælde, hvor Eieren ikke, paa Grund af Negerens ringe Fremskridt i Skolen, skulde attraae at dennes Skoletid blev forlænget. I den Bekjendtgjørelse som under 16de August er udgaaet fra General-Gouvernementet, er det derefter paalagt Skole-Commissionen, overeensstemmende med de alt tidligere gjeldende Reglementer, een Gang aarligen at afholde en Examination i de forskjellige Skole-Klasser, efter hvis Skjøn, Udskriven af Skolen, paa Eiernes Forlangende kan finde Sted. – Skoletiden er dernæst bleven fastsat, for de yngre Børn, fra det 9de til det 11te Aar, til hver Løverdag Formiddag fra Kl. 8 til Kl. 11, og for de ældre Børn hver Søndag Eftermiddag fra Kl. 3 til 6, medens Afgangen fra Skolen, ligesom Oprykken fra een Klasse til en Anden, paa Grund af Alderen, er bestemt at skulle finde Sted hvers Aars Juni efter fuldendt Examination, samt i December Maaned. Igaar den 26de dennes er Organisation traad i Virksomhed paa Ste Croix, og det har været mig kjært personligen at overbevise om den Lyst med hvilken Børnene for første Gang begave sig til Skolen. – Med Orlogsbriggen Mercurius, Capitain Lieutenant Christmas som jeg har givet Ordre imorgen at indtreffe i Christiansted, er det min Hensigt en af Dagene at begive mig til St Thomas og derfra til St Jan for saavidt muligen at fremme Skolens Organisation, samt at gjøre mig bekjendt med disse Øers Tilstand. Jeg haaber efter 8 til 10 Dages Forløb at være tilbage paa Ste Croix, saa tidligt at den ny Ordning af Neger-Forholdene, hvorved de Ufrie tilstaaes en ugentlig Fridag, kan tage sin Begyndelse paa Deres Majestæts Fødselsdag, en Fest der paa denne Maade vil vinde en særegen Betydning for Deres Majestæts ufrie Undersaatter; og der stedse vil knytte sig til Erindringen om et høist glædeligt Fremskridt i deres hele Stilling. – Da den Usikkerhed i hvilken man befandt sig med Hensyn til Deres Majestæts allerhøieste Beslutning angaaende Negerforholdene syntes at medføre Urolighed og Ængstelighed blandt Planterne, fandt jeg det passende den 14de dennes, efterat Mødet angaaende Skolernes Organisation var afholdt, at bryde Seglet paa det mig allernaadigst anfortroede allerhøieste Rescript af 18de Februar d: A:, i hvilket Fridagens Tilstaaelse paabydes, og at oplæse samme i Nærværelse af en i denne Anledning tilkaldt Forsamling af Plantere. – Jeg antog det ikke uden Vigtighed at Eierne nogen Tid iforveien bleve gjorte bekjendte med den allernaadigst besluttede Forandring, paa det at de forud kunne blive istand til at forberede sig paa sammes Indførelse, og jeg formeente paa samme Tid derved at give dem et Beviis for min Attraae, i enhver Henseende, saavidt det stod til mig, at komme deres Ønsker imøde. – Da man i længere Tid her paa Øen har antaget, at Løverdagen vilde blive Negerne tilstaaet, opvakte hiin Meddelelse ikke nogen synderlig Sensation, hvortil vistnok tillige den Overbeviisning hos Planterne bidrog; at under  
Kommentarer