| Brødtekst |
Underviisning af de forskjellige Menigheders Sjælesørgere.
– Da der blev lagt særdeles Vægt paa dette Spørgsmaals Afgjørelse, og da det
maa antages at ligge i Aanden af de af Deres Majestæt allernaadigst befalede
Foranstaltninger at Negernes religieuse Dannelse ved ethvert passende Middel
bliver fremmet, saa haaber at Deres Majestæt allernaadigst vil bifalde at jeg
indvilligede i dette fra forskjellige Sider udtalte Ønske, ligesom ogsaa deri,
at Underviisningen skulde ophøre med det 14de Aar der blev antaget
som en passende Confirmations-Alder, idet Tilfælde, hvor Eieren ikke, paa Grund
af Negerens ringe Fremskridt i Skolen, skulde attraae at dennes Skoletid blev
forlænget.
I den Bekjendtgjørelse som under 16de
August er udgaaet fra General-Gouvernementet, er det derefter paalagt Skole-Commissionen,
overeensstemmende med de alt tidligere gjeldende Reglementer, een Gang aarligen
at afholde en Examination i de forskjellige Skole-Klasser, efter hvis Skjøn, Udskriven
af Skolen, paa Eiernes Forlangende kan finde Sted. – Skoletiden er dernæst bleven
fastsat, for de yngre Børn, fra det 9de til det 11te Aar, til
hver Løverdag Formiddag fra Kl. 8 til Kl. 11, og for de ældre Børn hver Søndag Eftermiddag
fra Kl. 3 til 6, medens Afgangen fra Skolen, ligesom Oprykken fra een Klasse til
en Anden, paa Grund af Alderen, er bestemt at skulle finde Sted hvers Aars Juni
efter fuldendt Examination, samt i December Maaned.
Igaar den 26de dennes er Organisation
traad i Virksomhed paa Ste Croix, og det har været mig kjært personligen
at overbevise om den Lyst med hvilken Børnene for første Gang begave sig til Skolen.
–
Med Orlogsbriggen Mercurius, Capitain Lieutenant
Christmas som jeg har givet Ordre imorgen at indtreffe i Christiansted, er det
min Hensigt en af Dagene at begive mig til St Thomas og derfra til St Jan for
saavidt muligen at fremme Skolens Organisation, samt at gjøre mig bekjendt med
disse Øers Tilstand. Jeg haaber efter 8 til 10 Dages Forløb at være tilbage paa
Ste Croix, saa tidligt at den ny Ordning af Neger-Forholdene,
hvorved de Ufrie tilstaaes en ugentlig Fridag, kan tage sin Begyndelse paa Deres
Majestæts Fødselsdag, en Fest der paa denne Maade vil vinde en særegen
Betydning for Deres Majestæts ufrie Undersaatter; og der stedse vil knytte sig
til Erindringen om et høist glædeligt Fremskridt i deres hele Stilling. –
Da den Usikkerhed i hvilken man befandt
sig med Hensyn til Deres Majestæts allerhøieste Beslutning angaaende Negerforholdene
syntes at medføre Urolighed og Ængstelighed blandt Planterne, fandt jeg det
passende den 14de dennes, efterat Mødet angaaende Skolernes
Organisation var afholdt, at bryde Seglet paa det mig allernaadigst anfortroede
allerhøieste Rescript af 18de Februar d: A:, i hvilket Fridagens
Tilstaaelse paabydes, og at oplæse samme i Nærværelse af en i denne Anledning
tilkaldt Forsamling af Plantere. – Jeg antog det ikke uden Vigtighed at Eierne
nogen Tid iforveien bleve gjorte bekjendte med den allernaadigst besluttede
Forandring, paa det at de forud kunne blive istand til at forberede sig paa
sammes Indførelse, og jeg formeente paa samme Tid derved at give dem et Beviis
for min Attraae, i enhver Henseende, saavidt det stod til mig, at komme deres
Ønsker imøde. – Da man i længere Tid her paa Øen har antaget, at Løverdagen
vilde blive Negerne tilstaaet, opvakte hiin Meddelelse ikke nogen synderlig
Sensation, hvortil vistnok tillige den Overbeviisning hos Planterne bidrog; at
under
|