Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1833 - 1844
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer (opslagsnr.) 183
Rapport
Indberetningsnummer 17
Dato (dd-mm-åååå) 11-12-1841
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst Jeg har herved endvidere den Ære allerunderdanigst at indberette, at Skibet Alert, Capt Hjorth, ankom hertil den 1ste d: Md: og medbragte som Passagerer 3de Artillerie-Officeer i Vestindien, Capt Tøttrup og Second Lieutenant a la suite i Deres Majestæts vestindiske Tropper v: Harboe samt 32 vestindiske Recrutter under Commando af Second Lieutenant à la suite, Grev v: Knuth. Samtlige De Herrer Officerer ligesom Folkene ere ansatte til Tjeneste. – Veiret har desværre siden Begyndelsen af forrige Maaned været igjen meget tørt, og har dette, i Forbindelse med stærke nordlige Vinde, havt en meget skadelig Indflydelse paa Sukkerrøret, saa at for Tiden Udsigterne med Hensyn til den tilstundende Høst kun ere meget maadelige. – Ogsaa Sundhedstilstanden paa disse Deres Majestæts Øer har i den senere Tid ikke været saa ganske tilfredsstillende, dog er dette vel meest en Følge af Aarstiden. Allerunderdanigst P. v: Scholten –  
Kommentarer
Rapport
Indberetningsnummer 18
Dato (dd-mm-åååå) 19-12-1841
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst No 18                  General Gouvernementet, Ste Croix den 19de Decbr. 1841. I margen:         Original pr: Engelsk Paket den 13 Januar 1842                             Duplicat pr: Do   “   26 “     “. Det er med Bedrøvelse, at jeg herved allerunderdanigst maa indberette til Deres Majestæt den sørgelige Tildragelse, at Oberstlieutenant v: Holten er afgaaet ved Døden den 16de d: Md: om Morgenen, efter i 16 Dage at have lidt af en meget ondartet Mavesygdom. – Han efterlader desværre 6 uforsørgede Børn, der kort Tid i Forveien have ligeledes mistet deres Moder. – Da ved Oberstlieutenantens Død Chefsposten for Deres Majestæts 2det vest: Inf: Compagnie er bleven vacant, tillader jeg mig allerunderdanigst at indstille caracteriseret Capitain af Deres Majestæts vest: Tropper Carl Ludvig v. Gjellerup, hvem jeg midlertidigen allerunderdanigst har overdraget Commandoen over Compagniet, til allernaadigst at blive udnævnt til Chef for samme. – Denne Mand, der siden 1817 er Officeer og der, ifølge allerunderdanigst Ansøgning, i Aaret 1826 blev forsat fra Deres Majestæts Husarregiment til Deres Majestæts vest: Tropper, har i denne lange Tjenestetid stedse viist sig som en meget duelig og activ Militair samt adskillige Gange, under de respective Compagniechefers Fraværelse i Europa, ført Commandoen over Deres Msts 1ste vest: Inf: Compagnie til min største Tilfredshed, hertil kommer endnu, at i Aaret 1837, da han, efter sin Anciennitet i Deres Msts vest: Tropper, stod for Tour til at blive Compagniechef, et af de 3de Compagnier, hvoraf disse dengang bestode, gik ind, i Betragtning hvoraf den høisalige Konge allernaadigst tilstod ham et personligt Tillæg af 500 Rdlr v: Ct aarligen, da han har en stor Familie at sørge for. – Jeg fordrister mig derfor til i allerdybeste Underdanighed paa det varmeste at anbefale caracteriseret Capitain v: Gjellerup til Deres Majestæts allerhøieste Naade. – Maatte det saaledes behage Deres Majestæt allernaadigst at bifalde Capitain v: Gjellerup Forfremmelse til Chef for Deres Majestæts 2det vest: Infanterie Compagnie, saa vover jeg allerunderdanigst paa det bedste at anbefale caracteriseret Premierlieutenant Arendt Johan Wilhelm v: Meincke til allernaadigst at forfremmes til virkelig Pemierlieutenant. – Han er siden Juni 1827 Officeer ved Deres Majestæts vest: Tropper, har i en Række af Aar forrettet Adjutants Tjenesten hos Generalgouverneuren samt siden Aaret 1835 været ansat som Depot Officeer, og det glæder mig allerunderdanigst at kunne give ham det sandfærdigste Vidnesbyrd om, at hans Forhold i alle Henseender stedse har været høist roesværdigt, ligesom ogsaa den Orden og Accuratesse, hvormed han bestyrer Deres Majestæts herværende militaire Depot, har erhvervet ham min særdeles Tilfredshed. – Skulde denne Forfremmelse allernaadigst blive bestemt tilstaaet caracteriseret Premier-Lieutenant v: Meincke, tillader jeg mig lige allerunderdanigst at indstille Secondlieutenant v: Meincke Henrich Andreas v: Raupach til at oprykke i No paa den høiere Secondlieutenants Gage samt Secondlieutenant a la suite Hector Willibald v: Didrichsen til at indtræde i Secondlieutenants Nummer paa yngst Gage. – Allerunderdanigst     P: v: Scholten