Brødtekst |
fale til Deres Majestæts allernaadigste
Opmærksomhed St Jans Stadshauptmand Knevels for den sieldne Iver og Activitet
med hvilken han, under den Gjering der en Tidlang paa St Jan fandt Sted,
utrætteligen vaagede over Rolighedens Vedligeholdelse, ligesom han og ved sand
Interesse for Sagen, i høieste Grad maa antages at have medvirket til det
lykkelige Udfald af de med Hensyn til de Ufrie der iværksatte Forholdsregler. –
Da jeg tidligere alene paa Grund af de daværende Omstændigheder afholdtes fra
særligen at anbefale Hr Knevels til Deres Majestæt seer jeg mig
saameget mere tilskyndet til ved denne Leilighed at fremhæve hans kraftige
Medvirken, og tillader jeg mig allerunderdanigst at foreslaae Hr
Stadshauptmanden til Udnævnelse til Ridder af Deres Majestæts Dannebrog-Orden,
som Beviis paa høikongelig Naade.
Hvad angaaer St Thomas, da gjør det mig
Ondt derimod at maatte indberette, at med Hensyn til hine Deres Majestæts
allernaadigste Forslag, da er den af denne Øes Plantere indhentede Formening,
langtfra at være af samme tilfredsstillende Natur som paa St Jan. – Nærheden
ved de emanciperede engelske Besiddelser synes paa St Thomas, ligesaa fuldt som
paa denne Ø, at maatte opfordre til at gjøre Alt, for at bringe Negerne til den
størst mulige Tilfredshed med deres Tilstand, og saameget mere vilde der være
Grund til at beklage, om Uovereensstemmelse i Anskuelser som Planter og
Forpagter skulde have havt Indflydelse paa Gouverneur Oxholms Behandling af
dette ham særligen paalagte Hverv.
Udførligen haaber jeg imidlertid inden
kort Tid at være istand til at forelægge Deres Majestæt det samlede Resultat
paa alle Øer, ligesom og af de Forhandlinger der om kort Tid ville tage deres
Begyndelse angaaende Tilraadeligheden af alle nyefødte, ufri Børns Frikjøbelse.
– For imidlertid, saavidt det for Øieblikket lader sig gjøre, at oplyse Deres
Majestæt om Stemningens Tilstand her paa St Croix, med Hensyn til hiint Deres
Majestæts om Stemningens Rescript af 1ste Mai d: A:, da har
jeg den Ære vedlagt, allerunderdanigst at tilstille Deres Majestæt en Oversigt
over de afgivne Stemmer med Hensyn til de af mig forelagte Forslag, tillige med
Afskrift af 2de af mig indsendte Skrivelser fra Majoriteten af denne
Øes Plantere. – Det vil deraf fremlyse at i det disse, tilskyndede af Ønsket
for deres Neger Arbeideres Velvære, samtykke i at give Afkald paa deres Negeres
Arbeide 1 Dag ugentligen, saa attraae de dog at Deres Majestæts allerhøieste
Bestemmelse maatte vorde indhentet, førend at hiin Lettelse traad i Kraft. – Da
Tab af Tid er det eneste jeg seer iveien for dette Ønskes Opfyldelse, er det
min Hensigt, saasnart alle fraværende Planteres Betænkning maatte være indløbet
og et fast Resultat saaledes kan erholdes, da allerunderdanigst at tilstille
Deres Majestæt de samme Vedkommende Actstykker, og er det min Hensigt derefter
at oppebie Deres Majestæts allernaadigste Beslutning, førend nogen endelig
Forholdsregel her blive bragt i Udførelse, angaaende en Sag af en for Colonien
saa indgribende Vigtighed.
I disse Dage agter Procurator Sarauw,
efter indgiven Anmældelse derom, med Paketten at begive sig til Europa. –
Hensigten med hans Reise er at overlevere Deres Majestæt et Mod-Andragende fra
flere af Øens Plantere, hvilket end ikke er bleven mig foreviist, men som efter
hvad mig er bekjendt indeholder en allerunderdanigst Begjering om at den af mig
ifølge Deres Majestæts Befaling foreslaaede Forbedring i de Ufries Kaar i hvis
Følge hiin omtalte hele Dag om Ugen skulde gives dem frie, ikke maa blive
iværksat, i detmindste ikke i det Omfang der var paatænkt.
Jeg har i mine tidligere Rapporter
allerunderdanigst bemærket at en Minoritet af denne Øes Plantere har viist sig
utilbøielig til at gaae ind paa hiint Forslag. – At disse Mænd med Udførlighed
fremsætte Grundene for deres Formening kunde jeg ikke andet end ansee særdeles
ønskeligt, for at dette vistnok vanskelige Spørgsmaal kunde blive fleersidigen
drøvtet, og ligesom jeg dertil har givet al mulig Leilighed, saaledes maatte
det og staae de Paagjeldende frit for, i et særskildt Andragende at fremføre
deres Ønsker umiddelbart for Deres Majestæt. –
Jeg skylder imidlertid Vigtigheden af det
mig allernaadigst [anbetroede] overdragne Hverv at bemærke, at jeg ingenlunde kan
ansee det ønskeligt at Procurator Sarauw har paataget sig Ledelsen af denne Sag
paa den Maade som skeet er, eftersom denne Mand, der under sin hele
Embedsførelse har stræbt at gjøre sig gjeldende som den coloniale Bestyrelses
Modstander, hvem det endnu for faae Dage siden, ved Cancellie-Skrivelse af 14de
July d: A: er bleven mig paalagt at tilstille en Irettesettelse i Anledning af
utilbørlig Skrivemaade, med nærmest Hensyn til en af Cancelliet billiget
Foranstaltning, truffet af det herværende General-Gouvernement,
|