Brødtekst |
No 6. General Gouvernementet, St
Croix 7de August 1840.
I margen: Original pr: Brig Zodiacus, Capt
Bähr, 7de August via Altona.
Duplicat
pr: engelsk Paket - den 12te August.
Jeg har herved den Ære allerunderdanigst at
tilmælde Deres Majestæt den allernaadigst beskikkede Regjeringsraad, Hr
Justitsraad Kunzens Ankomst her til Øen den 1ste dennes, efter en
baade lykkelig og behagelig Overfart fra Altona til St Thomas. – Ligesom jeg
ikke tvivler om i denne Embedsmand at finde en ligesaa kraftig som dygtig
Medarbeider, saaledes kan jeg ikke andet end takke Deres Majestæt Deres
Majestæt for at have ladet Valget til en i Colonien saa vigtig Ansættelse falde
paa en Mand, jeg tidligere i Embedsstilling har lært at kjende. –
Under 27de fr: Md: havde jeg
den Ære allerunderdanigst at tilstille Deres Majestæt Beretning om Sagernes
Tilstand paa Porto-Rico, om Aarsagerne der havde bragt mig til, indtil videre
at udsætte min Adjutants, Kammerjunker van Dockums Sendelse til hiin Ø, samt
Copie af et Brev jeg dengang netop havde modtaget fra den Commanderende franske
Admiral Arnoux, hvilket Brev tildeels havde foranlediget denne Forhaling. –
I Continuation af denne min
allerunderdanigste Rapport, har jeg herved den Ære at vedlægge en Skrivelse,
hvilken jeg den 1ste dennes modtog fra Hr Kammerherre Oxholm, samme
Sag betreffende. – Ligeledes vedlægger jeg mit Svar paa dette Gouverneur Oxholm
Brev, og paa Grund af de deri anførte Omstændigheder, sammenholdte med øvrige
Efterretninger fra Porto-Rico, kan jeg ikke andet end vedblivende antage det
hensigtsmæssigt, endnu indtil videre at see Sagernes Stilling an paa denne Ø,
hvilken Beslutning jeg allerunderdanigst haaber vil møde Deres Majestæts
allernaadigste Bifald. –
Hvad angaaer Øernes indre Tilstand, da
har jeg under Dags Dato herom afsendt Indberetning med Bilage til Deres Majestæts
General Toldkammer og Commerce Collegium. – Deres Majestæt vil deraf erfare, at
den nærværende Tingenes Stilling paa St Jan desværre ikke ganske er
tilfredsstillende. – Det er imidlertid at haabe at denne, ved den stedfundne
Forbedring i Negernes Kaar Tilstand, hvilken jeg kun vilde ønske udvidet
saaledes, at Negerne erholdt en heel Dag til egen Raadighed hele Aaret
igjennem, samt ved Sammenligning med den emanciperede Befolknings Krav paa Tortola,
mueligen vil forandre sig til det Bedre, og at Planterne paa St Jan derved
ville sikkres deres Eiendom paa en baade varigere og sikkrere Maade, end ved nogetsomhelst
andet Middel, af hvilke Intet her i Regjeringens Magt desværre er istand til at
afgive mere end høist ufuldkommen Betryggelse.
Det er med Taknemmelighed at saavel jeg
som disse Øers Plantere under disse Omstændigheder paaskjønne den af Deres
Majestæt mig givne Tilladelse at turde beholde de Krigsskibe jeg ved min Ankomst
hertil maatte forefinde, hvilken har havt Orlogsbriggen Mercurius Capt Mouriers
Nærværelse her, under disse critiske Omstændigheder tilfølge. – Havde ikke
Orlogsbriggen St Thomas ved min Hidkomst, allerede været afseilet, vilde jeg
have antaget det for Pligt, ogsaa at beholde dette Krigsskib herude, uagtet
om end Omstændighederne dengang langtfra saameget som nu, kunde gjøre en
lignende Forøgelse af den her stationerede Søemagt, nødvendig. –
Jeg tillader mig ved denne Leilighed at
bevidne for Deres Majestæt den Tilfredshed, til hvilken den ved St Jan
stationerede Orlogsbrigs Chef, Capitain Lieutenant Mouriers Iver og Nidkjærhed
Tænksomhed under de vanskelige Omstændigheder, har givet mig Anledning. –
Personligen har jeg bevidnet ham min Tak, og Paaskjønnelse for denne hans førte
Conduite. –
Paa Øerne her have i den senere Tid
Jordrystelser flere Gange været sporede. – Især synes disse at have været følte
paa St Thomas, dog synes intet Uheld ved disse at være bleven foraarsaget.
Sundhedstilstanden vedbliver at være
høist tilfredsstillende. –
Min Adjutant, Kammjkr: van Dockum vover
igjennem mig at tilsende Deres Majestæt sin allerunderdanigste Tak for den ham
nyeligen tilhændekomne Udnævnelse til Capitain Lieutenant. –
Han har imidlertid til mig yttret den
høieste Grad af Bekymring over den Forandring der til samme Tid er foregaaet i
hans Stilling, idet han af samme Communication erfares, at han er sat a la
suite i Deres Majestæts Søe-Etat. – Da den Omstændighed at det allernaadigst
blev Kammerjunker van Dockum tilstaaet, at han under sin Function her ved
General-Gouvernementet skulde blive anseet som commanderet til activ, militair
Tjeneste, neppe har været uden Indflydelse paa hans Ønske at maatte vorde ansat |