Brødtekst |
6. Gen: Gouvmt. Ste Croix
den 28de April 1838.
Jeg har den Ære herved allerunderdanigst at
indberette, at Regjeringsraad, Kammerjunker von Oxholm ankom hertil med den
engelske Paket den 22de d: Md:
Sundhedstilstanden vedbliver at være god saavel mellem
Tropperne som ellers; dog have to Officerer, Secondlieutenanterne v Harboe og v
Stemann været syge paa Hospitalet, men ei af nogen farlig Sygdom. En Musketeer
omkom den 26de d: Md ved egen Uforsigtighed ved Badning.
Det for Sukkervexten gunstige Veir med Byger af og til
vedbliver; men baade ere Priserne slette og Afsætningen for Tiden saa godt som
standset; idet Amerikanerne af Mangel paa Contanter ikke kunne kjøbe som
sædvanligt. Formodentlig vil derfor i Aar en ualmindelig stor Deel af Høsten
gaae til Kjøbenhavn, hvilket, saafremt det bliver Tilfældet, ikke kan andet end
have meget skadelige Følger for D: Ms Toldintrader formedelst den store Forskjel
mellem Afgivten paa Udførsel til Danmark og til fremmedt Sted.
Imidlertid tør jeg vente, at der foruden de c: 116000
Rbdlr, som allerede ere hjemsendte ved Vexler til en ualmindeligt fordeelagtig
Cours, endnu med det første vil kunne hjemsendes med Orlogsbriggen St Jan
henved 100,000 Rdbdl i Doubloner.
Jeg beklager, at der strax efter at min sidste
allerunderdanigste Rapport var afsendt atter indtraf et Eksempel paa Negernes
Tilbøielighed til letsindig Brandstiftelse, idet, saavidt hidtil er oplyst, en
Negerinde fra Plantagen Vallée satte Ild paa Pl: Belvederes Marker, blot for at
hævne sig paa denne Plantages Besætning, fordi denne ikke vilde tilstede
fremmede Negere at tage Græs derfra.
Hertugen af Joinville, som man havde ventet vilde
besøge de vigtigste af Øerne, er efter et ganske kort Ophold paa de franske Øer
igjen afgaaet derfra, for over Nordamerica at vende tilbage til Frankrig. Efter
Forlydende blev hans hurtige Afreise foraarsaget derved, at han fik Kundskab om
at man forberedede en meget trængende Forestilling til ham om Afhjælpelse af
Coloniernes Byrder, /:navnligen den høie Told paa Sukker:/ samt imod den
befrygtede Emancipation.
Allerunderdanigst
P. von Scholten. |