Brødtekst |
No 19 Gen: Gouvmt, St Croix d: 22den
Junii 1837.
I margen: Original
med Orlogsbriggen St Croix, Capitain-Lieutenant Grove.
Siden Affærdigelsen af min sidste
allerunderd: Rapport af 2den Junii er D. Ms. Orlogsbrig St Jan,
Captn Lieut Holsteen hertil ankommen med den glædelige Efterretning om D: Ms:
fuldkomne Helbredelse. I Overeensstemmelse med tidligere Bestemmelse har jeg nu
beordret D: Ms: Orlogsbrig St Croix Capt: Lieut: Grove at hiemgaae, og vil
samme saaledes afseile herfra i Dag og fra St Thomas den 24de. – Da ingen
antagelige Vexler for Tiden kunne er holdes, eller for det første ventes
erholdte til nogenledes billig Cours, har D: Ms: Vestindiske Regjering troet
det hensigtsmæssigt ved denne Leilighed at hjemremittere 110,000 Rd af circa
130,000 Rbd. v. C. i Guld. I Betragtning af de herværende uheldige
Conjuncturer, som have gjort særdeles og bekostelige Forholdsregler nødvendige
til Sikkrelse for Øens Provisionering, vover jeg allerunderd: at haabe, at
denne Remisse for Tiden findes tilfredsstillende.
Efter ved et contant Udlæg af circa
$8000, hvis Tilbagebetaling næste Aar kan ansees som temmelig vel sikkret, at
have tilveiebragt en øieblikkelig Forsynelse af Meel for Negerne, er der nu med
et herværende Handelsfirma Reed & Co afsluttet en Contract,
hvorved Planterne for Resten af Aaret have havt Leilighed til at sikkre sig det
fornødne Meel til en forholdsmæssig billig Priis af $30 pr Tnd. Derimod har D:
Ms: Vest: Regjering i allerunderd: Forhaabning af allerh: Approbation
forpligtet sig til, ved Melets Landing her, forskudsviis og mod Sikkerhed at
forstrække Huset de fornødne Contanter til Bestridelsen af Told og
Havneafgivter til den Kngl: Kasse, og Fragt, samt i Tilfælde af at en særdeles
flot Høst næste Aar skulde indtræffe, at godtgjøre Huset Beløbet af de Plantage
Regninger for samme Meel, som beviisligen ei kunne erholdes betalte ud af
vedkommende Ejendoms Høst. Denne sidste Forpligt tør man vel, næst Guds Hjelp
haabe aldeles ikke, eller dog kun i saare ringe Udstrækning vil kommetil
Udførelse. Til yderligere Sikkerhed mod en mulig Mangel af Meel indtil
ovennævnte Contract kan træde i Kraft, har D Ms: vest: Reg: desuden bevilget St
Croix Borgerraad et Laan af $15,000 betalbar i 12 Mdr med 6% Renter og Dette
sidste Udlæg er da fuldkommen sikkret mod al Opofrelse eller Tab for D Ms:
Kasse, og Øens for den offentlige Roelighed saa vigtige Forsynelse med de
nødvendige Provisioner, kan vel saaledes ansees som garanteret, for saa vidt
saadant staar i menneskelig Magt.
Den franske Admiral la Bretonniere er
endeligen ankommen hertil og har igaar med de meest smigrende Udtryk i hans
Konges Navn, overleveret mig den franske Æreslegions Storofficers Decoration,
samt de for Capt Lieut Kierulff og Styrmand Thygesen bestemte Decorationer,
hvilke jeg fremsender med nærværende Leilighed til D Ms Admiralitets Collegium.
–
Jeg beklager allerund: at maatte tilføie,
at det sørgelige Tørrevejr hidtil er vedblevet med Afbrud ikkun af saare faae
og partielle Regnbyger. Vandmangelen begynder at gjøre sig meget følelig,
saavel paa Landet med Hensyn til Creaturerne, som især iblandt fattige Folk i
Byerne. For at lette denne, har jeg ladet synke flere tomme Fade i Sandet nær
Vandkanten uden for Byen, hvilke trække en tem- |