Brødtekst |
Tørre-Veiret, ledsaget af Blæst vedbliver
og foraarsager stor Skade, saavel paa den nu aftagende Høst som paa
Plantstykkerne til næste Aar. – I Garnisonerne og D: Mjsts Orlogsfartøier
vedbliver Sundheden, og samme Tilstand er i det Hele taget temmelig god paa
Landet. –
Deres Mjsts General Consul i Venezuela Wm
Ackers melder mig i Skr: af 27de fr: Md: at Congressen just var sat
og at Alt befandt sig i største Roelighed. – Republikkens Vice Præsident
General Soublette, der ved sin Ankomst overtager Præsidentskabet ventedes hver
Dag: ( af de Engelske Aviser seer jeg imidlertiid at han er i Paris og at det
siger at han agter for det Første at bliver der). – Den executive Magt er
imidlertiid i Haanden paa første Medlem af Regjeringen General Carrinno, men
til hvem det Offentlige ikke har den største Tiltroe. – Paa Grund af
Stridighederne, som ere opstaaede imellem den Engelske og Nye-Grenadas
Regjering, i Anledning af de med den Engelske Vice Consul i Carthagena
stedfundne Misforstaaelser ere Republikkens samtlige Havne erklærede under
Blokade af den sidstnævnte Regjering hvoraf endeel Ulempe og Uleilighed vil
være at befrygte for St Thomæ udstakte Forbindelser med samme. –
Af mine foregaaende allerund:
Indberetninger vil D: Mjst: allernaad: have erfaret, hvorlunde min tidligere
paatænkte og ofte omnævnte Tour til de Franske og Engelske Øer hidtil stedse er
bleven forhindret ved Omstændigheder som have forh udkrævet D: Mjsts
Orlogsmænds Tieneste paa andre Steder. – Jeg beklager at see mine Hensigter i
saa Henseende paa ny truede med uundgaaeligt Ophold, da nemlig Smaakopperne
ifølge de franske Efterretninger skulle grassere paa netop de Øer, jeg agtede
at besøge, saasom Antigua, St Kitts og Martinique. Jeg imødeseer med Længsel
nærmere Efterretninger om dette for disse Colonier saa farlige Ondes Fremgang
eller Standsning og har imidlertiid truffet alle fornødne Foranstaltninger til
saavidt mueligt at forhindre Smittens Indførelse saavel her som paa St Thomas
uden derved at bebyrde Handelen og Søfarten for meget. –
Allerunderdanigst P v Scholten |