| Brødtekst |
Af Omstændighederne fandt jeg mig under
18de og 26de Novbr: opfordret til, for Deres Majestæt at
berøre enkelte Punkter Sagernes Tilstand her paa Øen angaaende. – En mere
almindelig, om end sammentrængt Oversigt tillader jeg mig her allerunderdanigst
at forelægge Deres Majestæt. –
Strax efter min Ankomst til Colonier lod
jeg mig det være magtpaaliggende at begive mig til St Jan, hvor den hyppige
Bortløben af Negere til Tortola var en Gjenstand, der i høieste Grad maatte
tiltrække sig min Opmærksomhed. – Det maatte ansees som Nødvendighed uden
Ophold at anvende Midler imod dette om sig gribende Onde. Som bedst skikket til
dets Afvendelse, maatte jeg naturligen ansee Forbedring og Lettelse i Negernes
Kaar. – Deres Majestæts allernaadigste Rescript af 1ste Mai blev
Planterne forelagt, og som jeg under 10de July sidstleden havde den
Ære at indberette, indvilligede de samtligen med den største Redebonhed i et
Forslag der saa vel maatte ansees skikket til at afvende en dem truende Fare. –
Paa St Croix havde imidlertid hiin paa St
Jan stedfundne Kundgjørelse af Deres Majestæts Rescript frembragt endeel
Bevægelse i Gemytterne, hvilke alt før min Ankomst til Colonien ved mangehaande
Rygter vare blevne bragte i Uro, idet man som en Selvfølge maatte indsee at
ogsaa her Skridt vilde blive foretagne for at forskaffe de Ufri den samme
paatænkte Forbedring i deres Stilling.
En heftig Opposition, der alt ved
tidligere Leiligheder havde viist sig, og yttrede sig ogsaa her strax imod den
foreslaaede Forholdsregel, og med al den Varme som en Sag af denne Vigtighed
vel maa ansees istand til at frembringe, blev den øieblikkeligen Gienstand for
Discussion blandt Flertallet af Øens Plantere. –
Det viste sig nu at om end forskjellige
Anskuelser med Hensyn til Eftergivelsen af den ugentlige Dag udenfor Høsttiden
gjorde sig gjeldende, saa var et af de Punkter der saagodtsom almindeligen blev
anseet som forkasteligt, det i Rescriptet indeholdte Forslag om at tilstaae
Negerne Penge-Betaling, en Art Godtgjørelse for Arbeid, det ikke destomindre
maatte anerkjendes at disse skyldte deres Herrer. – Principet opvakte
Misbilligelse; og det blev formeent at dets frivillige Antagelse vel
muligen i Tiden kunde komme Eierne i høieste Grad til Skade. –
I gjentagne Samtaler med flere af Øens
meest agtede Plantere, bleve Forestillinger gjorte mig imod hiint omtalte Salair.
– Af anstillede Beregninger fremgik det, at det af Planterne befrygtede
Tidspunct, da Negerne skulde see sig istand til, ved egen Fortjeneste at
frikjøbe sig, med Rimelighed kunde ansees fiernere ved een Dags Frigivelse hele
Aaret igjennem naar leiet Arbeid om Søndagen forbødes, end ved den paatænkte
Plans Iværksættelse, og ledede af disse Hensyn, samt i Betragtning af den store
Fordeel der i materiel Henseende som med Hensyn til de Ufries moralske
Dannelse, vilde tilflyde disse ved en saadan mere udvidet Eftergivelse,
yttredes Beredvillighed til, under visse Restrictioner, snarere at indvillige i
en saadan Forandring, end i dets Heelhed at indgaae paa den allernaadigste paatænkte
Proposition. –
I Forbindelse med disse fra flere Sider
gjorte Bemærkninger og Forslag blev det naturligen endnu at tage i Betragtning,
at om end den Negeren tilstaaede Ranson maae ansees tilstrækkelig til hans Livs
Ophold saa vilde han dog, dersom han alene blev indskrænket til samme, savne
forskjellige Ting, der ikke destomindre ere at ansee som virkelige
Fornødenheder. Arbeid, enten det saakaldte leiede Søndags-Arbeid, eller
Dyrkning af den Negeren tilstaaede Grund ved Plantagen, bliver herved for ham
en absolut Nødvendighed, og som Følge heraf maatte det vistnok af mig ansees
ønskeligt i høi Grad om Negerne til dette nødvendige Arbeide kunde forskaffes
Tid, uden at han skulde see sig nødsaget, som under nærværende Tilstand er
Tilfældet, til dertil at anvende Søndagen, der er, og for en arbeidende Klasse
nødvendigen bør være en Hviledag. –
Med den paatænkte Hensigt med Deres
Majestæts allernaadigste Rescript af 1ste Mai for Øie, den nemlig
under de stedfindende Omstændigheder, at forskaffe Negerne den størst mulige
Lettelse i deres Kaar, antog jeg ikke at burde lade et Øieklikket gaae
ubenyttet forbi, da Planterne Stemning syntes at gjøre en Forbedring mulig, der
i høieste Grad maatte ansees i den Aand,
|