Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1833 - 1844
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer (opslagsnr.) 75
Rapport
Indberetningsnummer 23
Dato (dd-mm-åååå) 07-08-1837
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst og indstille til D: Ms Naade. – D: Ms Orlogsbrig St Thomas udstod Orcanen i Søen, uden at have lidt nogen Skade, den kom ind her i Havnen Dagen efter, og har været og vil fremdeles være til megen Assistance med Hensyn til de sjunkne Skibe. Briggens Fartøi havde tillige Leilighed at redde 4 Matroser, som sadde paa et Vrag. Orlogsbriggen St Jan er nu ligeledes her og bidrager i Forening med den engelske Dampbaad til at see at ophjælpe de Vrag, som ligger i Havnen. Af de flere Bygninger, der have lidt i Uveiret, faldt min Opmærksomhed i Særdeleshed paa Casernen, som jeg, paa Grund af den besynderlige Maade den var sammenfalden paa i Midten ved første Øiekast antog, at maatte have været forsømt med Hensyn til den fornødne Baricadering af Vinduer og Dørre. Jeg undersøgte den derfor meget nøie, og glæder det mig at kunne forsikkre D: M:, at ingen Forsømmelse fra Vedkommendes Side kan have foranlediget Skaden, men maa alene hidrøre fra, at et Stykke Tømmer fra et der i Nærheden strandet og sønderknust Skib er fløiet op imod og har slaaet Hul i Siden af Bygningen og saaledes givet Aabning for Vinden, som da har sønderknust Siden, hvorpaa Synkningen af Taget er fulgt. Da Casernen som Følge heraf maa undergaae en meget betydelig Reparation, har jeg besluttet, da den nu efter Garnisonens reglementerede Styrke ei bør være saa stor, at lade den gjøre meget mindre. Jeg vil derfor udnævne en Commission til Bedømmelse heraf, saavelsom ogsaa til Bedømmelse af Skaden, som er anrettet ved flere af D: Ms Bygninger, og hvad Reparations-Omkostningerne ved disse ville andrage. Herom skal jeg i sin Tid indkomme med allerunderdanigst Indberetning. Ihvorvel at det i Ildebrands-Tilfælde er til yderligere Sikkerhed for Bygningerne, at Tagene ere belagte med Tegl, saa har jeg ved denne Leilighed bemærket, at de meget let blæse af Husene, og i et Veir som dette sidste, med saadan Kraft, at de sønderknuse Alt hvad de træffe; dog vil jeg ei derfor tabe af Sigte den Fordeel Teglene yde, jeg ma kun bemærke, at man ei har beregnet Orkanens Voldsomhed, og skal derfor søge at udfinde en Maade, at Tegl kan anvendes til Tages Belægning, uden at være forbunden med daa megen Fare i Orkan. – For at afhjælpe saa meget som muligt af den øieblikkelige Elendighed, har jeg ved Regjeringsraad, Ridder Mouritzen og Premierlieutenant i D: Ms Livgarde til Fods W. v. Oxholm foranstaltet en Subscription sat i Circulation paa St Croix; ogsaa her er ved Etatsraad Ridder Eckard og Flere en Subscription i Gang, hvorved $ 6,000 ere eindkomne. Jeg har i Særdeleshed opfordret Embedsmændene til efter bedste Evne at yde Pengebidrag, og for at det ei heller paa den anden Side skulde blive til Besvær for disse, har jeg efter Omstændighederne foranstaltet, at den Hjælp, som de yde, kan ved fire Maaneders Decourt i deres Gage blive indeholdt. Det Kongelige General-Toldkammer og Commerce-Collegium er med denne Placat tilstillet Copie af det Kongelige Raads Deliberations Protocol, og som vil blive forelagt
Kommentarer