Brødtekst |
21 Gen: Gouvmt, Ste Croix
den 26de Julii 1837.
I margen: Original med 1ste Juny Paket den 26de
July.
Under 14de dennes havde jeg
den Ære med Premierlieutenant Christmas, førende Skibet Johanne Maria at
fremsende min sidste allerunderdanigste Rapport og glæder det mig nu med Hensyn
til de deri ommeldte Sygdomstilfælde ombord i D: Ms Orlogsbrig St Thomas
allerunderdanigst at kunne tilmelde D M:, at Sygeligheden der ombord synes at
være overstaaet og at alle de her landsatte Patienter ere helbredede, samt
Ingen senere indsendte til noget af de herværende Hospitaler.
Fra Gouverneuren paa St Thomas er det
meldt mig hvad han af en engelsk Officeer har erfaret, at der nemlig i
Slutningen af forrige Maaned er forefalden et alvorligt Oprør i en Bataillon af
det paa Øen Trinidad garnisonerede første Regiment. Denne Bataillon, som med
Undtagelse af 14-15 Mand gamle Soldater, var sammensat af de fra opbragte
Slaveskibe udtagne Africanere havde en Nat greben til Vaaben, søgt at omringe
deres Officerers Qvarterer og at forskaffe sig flere Vaaben, hvilket nogle af
dem endnu manglede samt Ammunition; dette lykkedes dem tildeels ved at
overraske en liden Vagt; de skjøde paa Officererne, af hvilke dog ingen blev
dræbt. Adjutanten, som de især lagde an paa, undkom og bidrog meget til ved en
hurtig Samling af Milicen og det øvrige Militaire at undertrykke Oprørerne, af
hvilke 5 à 6 derved omkom, foruden at omtrent ligesaamange senere omkring paa
Landet ere fundne aflivede, formodentligen ved egne Hænder. Endeel af de
Paagrebne ville formodentligen blive skudte, og antager man, at det hele
Foretagende har været beregnet efter Overlæg mod Nogle af Øens egen Neger
Population, hvorom Mistanken bestyrkes ved den Omstændighed, at man havde valgt
en Søndag til Udførelsen deraf. Man kan begribe, at en saadan Negerenhed maa opvække
megen Sensation og Bekymring blandt Coloniens Indvaanere, ligesom det vistnok ei
kan nægtes, at den engelske Regjerings Fremgangsmaade mod dens herværende
Colonier ingenlunde synes at bære Præget af den Omhue og Forsigtighed, hvilke
D: Ms herværende Undersaatter med Taknemmelighed anerkjende at skylde deres saa
gunstigere |