Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1833 - 1844
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer 39
Rapport
Indberetningsnummer 373
Dato 08-08-1833
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst finder sig i en meget svækket Sundheds tilstand tilladt ham om fornødent at overdrage Commandoet til Stadshauptmand de Nully, ligesom ieg ogsaa af samme Aarsag har bestemt mig til ei at fierne mig synderligen fra Øerne og snarest mueligt at retournere. Hertil bevæges ieg ogsaa meget ved mit Ønske Selv at paaskynde og ordne Iværksættelsen af den med nærværende engelske Paket fra D: Msts Gen: Told: og Com: Collegium modtagne nye alleru: Bestemmelse for St Croix Toldvæsen som ieg alt har foranstaltet bekiendtgiort i den Hensigt at den med længst mulig Varsel kan træde i Kraft fra 1ste October næstkommende. – D: Msts troe Undersaatter ville heri see et nyt Beviis paa D: Msts faderlige Naade og Omhue og ieg skal ikke forsømme nogen Anstrængelse for efter bedste Skiønnende og Overbeviisning at see den udført i allerund: Overeensstemmelse med D: Msts allernaadigste Hensigter til disse Coloniers Opmuntring og Beskyttelse. Da ieg siden mit Helbred har bedret sig noget aldeles har bestemt mig til ei under nærværende Omstændigheder at forlade den Vestindien agter ieg efter min Tilbagekomst til St Croix at lade D: Msts Orlogsbrig opholde sig i Septembr Maaned som den farligste af Orcantiden ved Faste Kysten af Syd America. Jeg troer ved denne Leilighed at burde anbefale Vice Gen: Gouvern: Kammerherre Søbøtker at søge Bedring i hans Helbred ved en Søereise og Climat Forandring, saa at han maaske kunne være istand til, i det mulige Tilfælde af min Sygdom maatte tage saaledes til at ieg nødes til at forlade Vestindien da at overtage Commandoet, hvortil hans lange Ophold i Colonierne og practisk Kiendskab til Forretningerne giør ham meer skikket end nogen Anden her som ieg for Tiden kunde nævne. – Jeg agter paa min forehavende Krydstour at anløbe Tortola for iblandt andre Forklaringer med Gouverneuren Isaac at søge giennem ham at blive af med de paa St Croix værende bortløbne Slaver til hvem som det lader ingen Reclamantere under nærværende Emancipations Forventninger ville mælde sig men som ieg dog troer for vor egen Skyld at burde søge at blive qvit. – Saavidt ieg endnu har kunnet erfare synes det at den i England antagne Emancipations Plan alt har frembragt en betydelig Misnøie i Colonierne dog ei som man ventede blandt Eierne men blandt Slaverne, der ingenlunde have ventet sig en Vedblivelse af Tvangsarbeide, der i deres Øine instituerer hele Forskiellen mellem Frihed og Slaverie. Ikkun Tiden kan opfylde det endelige Resul-
Kommentarer