Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1833 - 1844
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer (opslagsnr.) 263
Rapport
Indberetningsnummer 527
Dato (dd-mm-åååå) 24-09-1836
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst Efter nu ved flere Aars Erfaring at have overbeviist mig om Midlernes Tilstrækkelighed, betænker jeg mig derimod ei paa endvidere allerunderdanigst at indstille at Capitulations Tiden fra nu af og indtil videre maa fastsættes til 3 fulde Aars Tieneste i Vestindien, samt at i intet Tilfælde meer, end 1 Recapitulation her paa Stedet maa tilstaaes for Artillerister eller Musqueterer, saa at ingen af disse forbliver herude meer end 6 Aar i Træk, hvormed det vel maatte kunde staae gode Subjecter frit for, naar de have udtjent 6 Aar, efter Hjemkomsten atter at lade sig reangagere. Af en saadan forkortet Capitulations Tiid, synes man nemlig at turde vente: 1, At mangen en skikkelig Mand, som Forpligter til et 6 Aars Ophold i et fjernt og fremmed Land, hidtil maatte have afskrækket, derved turde bevæges til at forsøge sin Lykke ad den Vei. 2, At en mindre talrig Besætning, saaledes recrutteret vil frembyde en mere effectiv Styrke end et større Antal Folk, af hvilke saa mange alt maa antages saavel paa Sjæl som Legeme at føle flere Aars svækkende Indflydelse af Climatet og dets medførende Fristelser. 3, At Tanker om en saameget nemmere Forløsning vil lette og maaskee i mange Tilfælde aldeles forebygge den Misfornøielse som nu selv i de første Aar ofte viser sig og det især hos de bedre af Folkene. Ingen der har betragtet de menneskelige Sind kan vel tvivle om at jo det samme Individium, der med 6 Aars uundgaaelig Tvang for Øie snart aldeles vilde fortvivle, med megen Rimelighed kan ventes ei alene taalmodigen at udholde 3 Aars Capitulation men maaske endogsaa ved disses Udløb findes villig til at paatage sig end 3 Aar. 4, At Kundskab om Folkenes korte Ophold paa hvert Sted (hvilket ved 3 Aars Fordeling imellem 3 Garnisoner vil indskrænkes betydeligen) tildeels vil forebygge Fristelsen til de skadelige Connexioner imellem Soldaterne, og de lavere Classer af Indbyggerne, hvilke opmuntres ved Udsigten til flere Aars Forbliven paa det samme Sted, hvor de da (som isjær oplyses) forledes til at danne formelige Etablissementer med Negerinderne i Byerne til stor Skade for Ordenens og Disciplinens Overholdelse. – endeligen – 5, At Leilighed vil gives til efter 3 Aars Forløb at blive af med saadanne Subjecter, som man nu hverken for Exemplets eller for Følgernes Skyld tør Afskedige, forinden de 6 Aars Udløb, endskjøndt deres Nærværelse ikkun medfører Bekostning og Skade for Deres Majestæts Tieneste.
Oversættelse til engelsk
Kommentarer
Dine kommentarer til siden