Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1833 - 1844
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer 215
Rapport
Indberetningsnummer 504
Dato 19-04-1836
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst John Souffrain vover jeg allerunderdanigst at foreslaae at udnævnes til Capitain og Compagnie Chef for St Thomæ Borgercorps; han har fra Aaret 1831 staaet som Premier Lieutenant i bemeldte Corps og har i lang Tiid gjort Tjeneste ved Corpset, som Compagnie Commandeur. Allerunderdanigst    P v Scholten.
Oversættelse til engelsk
Kommentarer
Kommentarer
Rapport
Indberetningsnummer 505
Dato 23-04-1836
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst No 505 General Gouvt St Croix d: 23de April 1836 I allerunderdanigst Henhold til min sidste Rapport, som ved den engelske Pakets Forsinkelse i St Thomas, paa Grund af Jamaica Postens Udeblivelse først i Forgaars afgik derfra, har jeg den Ære allerunderdanigst, at melde Deres Majestæt, at der senere Intet af Vigtighed er forefalden. Ved min Inspections-Reise til St Jan og St Thomas imellem d 25 og 29 fr: Md: forefandt jeg Alt i bedste Orden og Stemning. – En amerikansk Brig indkom for kort Tiid siden hertil med eet Tilfælde af Kopper ombord: jeg beordrede den strax at begive sig til Ankers under Øen Bocken Eyland omtrent 2 Miil fra Kysten, og tillod den i Betragtning af at den i flere Aar stadigen har faret paa denne Øe med Provisioner, og da der var Mangel paa disse at lande sit Meel paa Cayen af Bocken Eyland, hvorefter den strax afseilede, uden at have havt nogen som helst Communication med Landet, undtagen ved Lodsen, som forblev ombord fra den første Dag, og hvis Landsætning, da Briggen afseilede blev indrettet med saamegen Forsigtighed med Hensyn til Klæder og saa videre at ingen mulig Fare for Smitte dermed kunde være forbunden. Til min yderligere Beroligelse retournerede faa Dage efter Transport Skonnerten Vigilant hertil fra Portorico hvorfra jeg uagtet iforveien havde sendt den med den constituerede Landphysicus Regimentschirurg Jacobs og 4re Børn for at erholde Vaccine. Af Medicinal Indberetningerne for 1835 havde jeg navnligen til min Forundring erfaret, at ingen Børn i Løbet af Aaret her vare blevne vaccinerede af Mangel paa Materie, endskjøndt det ifølge det Landphysicus allernaadigst tilstaaede Manual for Vaccinering af Slaver, ene og bestemt paaligger ham, at holde den fornødne Vaccine vedlige saavel til eget, som andre Doctores Brug. De Landkassen ved denne Expedition til Portorico paadragne Omkostninger, ville derfor efter Billighed blive at godtgjøre samme af ham. Det glæder mig allerunderd: at kunne tilføie at Expeditionen ved General de la Torres særdeles forekommende Bistand, fuldkommen er lykkedes og at over 200 Børn allerede med Held ere bleven vaccinerede siden Skonnertens Tilbagekomst. – Fra Admiral Mackau som er ankommen til Martinique, som Gouverneur og Høistcommanderende over Sø og Land Forcerne i de Franske Colonier imodtog jeg for kort siden en særdeles forbindtlig Anmældelse om hans Ankomst ved Corvetten la Criole, som han sendte herned. – Da Deres Majsts Brig St Jan endnu ikke havde besøgt disse Farvande og nu om kort Tiid skal belave sig til Hjemreisen, har jeg sendt Capitain Lieutenant Fisker til Fort Royal for at complimentere Admiralen. – Min Broder Frederik Scholten, der i nogen Tiid har skrantet meget har jeg efter Doctorens Raad tilladt mig at lade benytte denne Leilighed til en Søtuur. – Raadssecretairen paa St Thomas Vice-Brandmajor Holm har ansøgt om Reisetilladelse til Danmark, hvilket i Betragtning af hans afficerede Helbred, efter Tabet af hans nyligen afdøde Kone, samt af hans 20 aarige Ophold her er bleven ham meddeelt i allerunderdanigst Forventning af Deres Majestæts Approbation. – I Overeensstemmelse med mine tidligere allerund: Rapporter vil Sø Premier Lieutenant Christmas førende Skibet Johanna Maria afgaae herfra den 21de Mai med samtlige udtjente casserede og efter Ansøgning hjemsendende Folk af Deres Majestæts vestindiske Tropper under Convoy af Capitain-Lieutenant Fisker, som medtager 18 af de arresterede og tiltalte Folk. Veiret paa den senere Tiid tørt men Sundhedstilstanden paa samtlige Øer er god. – Fra Faste-Kysten lyde Efterretningerne nu særdeles beroeligende, efter Porto Cabellos Overgivelse, og synes Orden og Enighed atter at være ganske retablerede der. Allerunderdanigst   P v Scholten I margen:  Original med 1ste Martz Packet                       Duplicat med 2den    do       do
Oversættelse til engelsk
Rapport
Indberetningsnummer 506
Dato 13-05-1836
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst No 506 General Gouvernementet St Croix d: 13de May 1836 Siden min sidste allerunderdanigste Rapport
Oversættelse til engelsk