Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1833 - 1844
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer 241
Rapport
Indberetningsnummer 1
Dato 29-01-1844
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst bleve de Domfældte, som Følge heraf den 20de dennes om Morgenen hængte. – Forbrydelsens Afskyelighed i sig selv, de Ufries velbekjendte Hang til ved Anvendelse af Gift eller ved Ildspaasættelse at tage Hævn for dem formeentligen tilføiet Uret; den overordentlge Lethed, som deres udbredte Kjendskab med de giftige Planter tilbyder dem til Iværksættelse af denne af denne Forbrydelse; den særdeles Vanskelighed der er forbunden med dens Opdagelse, da vegetabiliske Gifter ikke som de mineralske, efterlade noget Spor og deres Virkning ikke stedse, som i nærværende Tilfælde, følger umiddelbart paa eller kort efter Nydelsen, men længere Tid kan hengaae, indtil den Forgiftede bortrives ved Sygdom, hvis sande Oprindelse ingen Læge er i Stand til at udfinde, alt dette, i Forbidnelse med den Omstændighed, at, som Deres Majestæt bekjendt, senere Giftmord af samme Beskaffenhed her ere opdagede, har bidraget til at henvende Indvaanernes Opmærksomhed paa den store Fare, som Samfundet vilde være udsat for, dersom ei saadan forbryderiske Tendents ikke itide modarbeides med Kraft og gjør det udentvivl til Pligt for Øvrigheden at benytte ethvert Middel, der er lagt i deres Haand, til at gjøre Retshaandhævelsen indtrængende og exemplarisk. – En Omstændighed, der i dette Tilfælde var vel beregnet paa at gjøre Indtryk paa den ufrie Befolkning, var denne, at Forbrydelsen, hvorfor de Paagjeldende bleve dømte fra Livet, var af dem begaaet imod et Individ af deres egen Classe og den forfeilede heller ikke denne Virkning, thi iblandt de meget talrige Ufrie, der bivaanede Executionen, var der kun een Stemme med Hensyn til Dommens Retfærdighed. – Jeg bør ikke forbigaae allerunderdanigst at anføre, at den fornødne Oplysning i Sagen, bør for en stor Deel tilskrives den constituerede Underdommer, Hr candidatus juris Saruws Flid og Omhue, til hvem Sagen af Deres Majestæts Landsoverret, i dette Øiemed var bleven tilbagesendt, paa Grund af dens mangelfulde Oplysning. Jeg beklager af mange Grunde at den i min allerunderdanigste Rapport af 26de December f: A: ommeldte, til Plantagen Rattan henhørende Mulatinde, der havde tilstaaet for Commissionen at have forgiftet Plantagens Forvalter og Underforvalter, /:denne sidste dog imod hendes Villie:/ har fundet Leilighed til at hænge sig i Arresten. – Nogle Dage forinden Selvmord fragik hun Alt hvad hun havde sagt for at criminere adskillige Ufrie, der havde vidnet imod hende, men da hun snart efter kom ud til Plantagen med Commissionens Medlemmer, for at paavise det Træe, hvorfra hun havde angivet at have taget de Bær, hvilke hun havde anvendt til Forgiftningen, udbrød hun paa eengang, efter at have gjort dette, i de Ord: ”Mine Herrer, jeg veed at jeg er skyldig og at jeg vil blive hængt, men jeg er ikke den Værste her paa Plantagen, i en Uge ville de have at komme herud igjen og finde værre end jeg er!”. – Da en til Plantagen henhørende Ufrie strax efter løb bort, uden at Forvalteren kunne angive nogen Grund hertil, opvakte dette Commissionens Mistanke, og besynderligt nok, efter at han var bleven grebet fandtes endeel af de selv samme Bær i hans Lommer. – Undersøgelser fortsættes af Commissionen med den samme Iver og Ufortrødenhed, der fra Begyndelsen af have characteriseret dens Medlemmers  
Kommentarer