Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1833 - 1844
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer 227
Rapport
Indberetningsnummer 26
Dato 30-11-1843
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst kunne ophales, saaledes kan man ikke andet end beundre den Soliditet hvormed Alt er opført, idet ikkun Steen og Jern ere anvendte til Arbeidet. – Det er saaledes min Overbeviisning at dette Værk væsentligen vil bidrage til at sikkre St Thomas den Vigtighed blandt Vestindiens Havne, som det maa være saa magtpaaliggende at vedligeholde, og idet den derpaa anvendte Bekostning af henved 180,000 $, langt overstiger den fra første Begyndelse beregnede Sum, vover jeg paany at anbefale den Ansøgning som Actionairerne igjennem den vestindiske Regjering allerunderdanigst have stilet til Deres Majestæt, idet det udentvivl vilde virke afskrækkende for lignende storartede og nyttige Foretagender i Fremtiden, om et saa vellykket Værk, strax ved dets Træden i Virksomhed, skulle blive at bortsælge ved offentlig Auction. Om faae Timer agter jeg at afgaae til St Jan, hvor jeg har beordret Orlogsbriggen Mercurius at forvente min Ankomst. – Som det altid gaaer naar først Hang til Bortløben begynder at vise sig blandt Negerne, saaledes har atter, efter den under 11te dennes indberettede Bortrømning af Negere, have Andre søgt at følge disses Eksempel, hvilket Forsøg dog itide er bleven opdaget. – Fra St Jan er det min Hensigt, ombord i Orlogsbriggen atter at vende tilbage til Ste Croix. – Ogsaa afgaaer i Eftermiddag herfra Damp-Paketten Teviot, ombord i hvilken min Adjutant Lieutn: van Dockum afreiser til Kjøbenhavn. – Idet han vil have den Lykke at overbringe disse Linier i Deres Majestæts Hænder, slutter jeg med i Henhold til mine tidligere Skrivelser, gjentagen at anbefale Hr. Capt Lieutn: i Deres Majestæts Naade og Bevaagenhed. Allerunderdanigst      P. v. Scholten  
Kommentarer
Rapport
Indberetningsnummer 27
Dato 26-12-1843
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst No 27                  Genl Gouvtet, Ste Croix, den 26de December 1843 I margen:         Original og Duplicat pr Damppaketter den 27de Dec: og den 12te Januar 1844. Mine sidste allerunderdanigste Rapporter af 25de og 30te Novbr: haaber jeg ville i disse Dage være overleverede i Deres Majestæts ved Capitain-Lieutenant van Dockum og stoler jeg paa at denne med Varme og Sandhed vil tolke de Følelser og Ønsker for Deres Majestæts og Kongehusets Held og Tilfredshed hvoraf jeg og Deres Majestæts herværende troe Undersaatter besjæles i Anledning af Aarsskiftet. – Efter Capitain Lieutenant van Dockums Afgang fra St Thomas begav jeg mig til St Jan for personlig at iagttage de Virkninger som Indførelsen af Deres Majestæts allerhøieste Rescript af 18de Februar d: A:, paa denne Øe havde havt. – Efterat jeg har truffet de mindre betydelige Foranstaltninger, som det havde viist sig at denne Øes særegne Tilstand Forhold gjorde nødvendige nærer jeg det sikkre Haab, at Deres Majestæts Landfaderlige Hensigter ogsaa her ville vorde opnaaede. – Der hersker fuldkommen Orden og Rolighed samt en god Forstaaelse mellem de Ufrie og Planterne. – I Anledning af de Desertioner af Ufrie fra denne Øe som jeg i mine tidligere allerunderdanigste Rapporter har tilladt mig at omtale, modtog jeg fra Planterne forskjellige Forslag, men har endnu ikke herover taget nogen Bestemmelse, deels fordi jeg indseer at det paa Grund af de Engelske Øers Nærhed ikke ved nogensomhelst Foranstaltning vil være muligt aldeles at forhindre Desertion og deels fordi jeg haaber at de Ufries Erkjendelse af den ved Deres Majestæts seneste Lovgivning opnaaede store Fordele i Deres Kaar, mere end nogen præventiv Foranstaltning mere end nogen præventiv Foranstaltning vil betage dem