Brødtekst |
modtagen
Liste, over Dødsfaldene af den gule Feber i Garnisonen her og i Havnen fra 1ste
July indtil Dato og tillader mig at bemærke at de fleste Dødsfald ere indtrufne
i sidstafvigte Maaned, og at der foruden de af Regiments Chirurgen anførte af
den gule Feber døde ere døde 3 Militaire af andre Sygdomme. – Det giør mig ondt
allerund: at maatte melde at Pr: Lieut: Rosenvinge af D Msts
Søe-Etat, som førte Cofardi Briggen Henriette Johanna, ligeledes ved Døden er afgaaet
den 2 Dennes. – Af en Avis ”The Dominica Observer” af 25’ f: M:, erfarer man at
der paa den engelske Corvet Wasp, som ankom til Dominica samme Dag fra St
Lucia er udbrudt Cholera, hvoraf 2 Matroser vare angrebne.
Der er for Tiden 15 vacante Nummere ved D: Msts vest:
Tropper, og naar til Foraaret de Udtiente og Casserede skal hiemgaa vil der
blive betydelig Vacance, hvor for ieg allerund: tager mig den Frihed at
gientage mit allerunderdanigste Andragende i Rapporten af 2’ forrige Maaned, om
snarest muligt at erholde en nye Forstærkning.
Helligdagene ere overhovedet hengaaede rolige saavel her som paa de
andre Øer.
Imidlertid forlod dog om Morgenen den 3’ Dennes næste Hele
Slavebesætningen paa en Plantage paa den østlige Deel af Landet deres Arbeide
og gik ud imellem Buskene.
Jeg beordrede strax Politimesteren at tage ud til Plantagen og
undersøge Sagen, og ved de faae tilbageblevne Negere at lade de Andre
tilkiendegive, at hvis de inden næste Dags Morgen rolig, vilde vende tilbage,
vilde ieg tage saadant i Betragtning som en formildende Omstændighed, i den
Straf de havde fortient. – Denne Messüre, som Politimester Hoffmann med
Eftertænksomhed udførte havde til Følge at Negerne inden Aften igien indfandt
dem paa Plantagen. – Ved de videre Undersøgelser, og paa Spørgsmaale til
Negerne om Aarsagen til deres bortløben, angave disse at de ideligen af Forvalteren
bleve pryglede, og især Fruentimmerne, dog var ingen Overlast skeet dem med
deels vare de nok ved de idelige smaa Lussinger, som gik saavidt at han havde
ladet en frugtsommelig Negerinde pidske over et Rom Fad, iritterede, saa meget
mere som de ere vidende om at paa de engelske Øer ingen af Qvindekiønnet maa
straffes paa Legemet, og især fordi at de maatte gaa til Arbeide om Morgenen
længe forinden Andre Plantagers Negere gik til Arbeide. – For saavidt muligt at
kunne bevise Rigtigheden af dette sidste Foregivende, som blev benægtet saavel
af Eieren som Forvalteren og Overseeren, men som ieg desuagtet følte mig
overbeviist om at være sandt dog uden at kunde bevise det da Slavernes
Vidnesbyrd ikke er gieldende, beordrede ieg Politimesteren, uden derover at
underrette Andre, at ride en Morgen tidlig ud til Plantagen |