Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1833 - 1844
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer 85
Rapport
Indberetningsnummer 389
Dato 14-01-1834
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst modtagen Liste, over Dødsfaldene af den gule Feber i Garnisonen her og i Havnen fra 1ste July indtil Dato og tillader mig at bemærke at de fleste Dødsfald ere indtrufne i sidstafvigte Maaned, og at der foruden de af Regiments Chirurgen anførte af den gule Feber døde ere døde 3 Militaire af andre Sygdomme. – Det giør mig ondt allerund: at maatte melde at Pr: Lieut: Rosenvinge af D Msts Søe-Etat, som førte Cofardi Briggen Henriette Johanna, ligeledes ved Døden er afgaaet den 2 Dennes. – Af en Avis ”The Dominica Observer” af 25’ f: M:, erfarer man at der paa den engelske Corvet Wasp, som ankom til Dominica samme Dag fra St Lucia er udbrudt Cholera, hvoraf 2 Matroser vare angrebne. Der er for Tiden 15 vacante Nummere ved D: Msts vest: Tropper, og naar til Foraaret de Udtiente og Casserede skal hiemgaa vil der blive betydelig Vacance, hvor for ieg allerund: tager mig den Frihed at gientage mit allerunderdanigste Andragende i Rapporten af 2’ forrige Maaned, om snarest muligt at erholde en nye Forstærkning. Helligdagene ere overhovedet hengaaede rolige saavel her som paa de andre Øer. Imidlertid forlod dog om Morgenen den 3’ Dennes næste Hele Slavebesætningen paa en Plantage paa den østlige Deel af Landet deres Arbeide og gik ud imellem Buskene. Jeg beordrede strax Politimesteren at tage ud til Plantagen og undersøge Sagen, og ved de faae tilbageblevne Negere at lade de Andre tilkiendegive, at hvis de inden næste Dags Morgen rolig, vilde vende tilbage, vilde ieg tage saadant i Betragtning som en formildende Omstændighed, i den Straf de havde fortient. – Denne Messüre, som Politimester Hoffmann med Eftertænksomhed udførte havde til Følge at Negerne inden Aften igien indfandt dem paa Plantagen. – Ved de videre Undersøgelser, og paa Spørgsmaale til Negerne om Aarsagen til deres bortløben, angave disse at de ideligen af Forvalteren bleve pryglede, og især Fruentimmerne, dog var ingen Overlast skeet dem med deels vare de nok ved de idelige smaa Lussinger, som gik saavidt at han havde ladet en frugtsommelig Negerinde pidske over et Rom Fad, iritterede, saa meget mere som de ere vidende om at paa de engelske Øer ingen af Qvindekiønnet maa straffes paa Legemet, og især fordi at de maatte gaa til Arbeide om Morgenen længe forinden Andre Plantagers Negere gik til Arbeide. – For saavidt muligt at kunne bevise Rigtigheden af dette sidste Foregivende, som blev benægtet saavel af Eieren som Forvalteren og Overseeren, men som ieg desuagtet følte mig overbeviist om at være sandt dog uden at kunde bevise det da Slavernes Vidnesbyrd ikke er gieldende, beordrede ieg Politimesteren, uden derover at underrette Andre, at ride en Morgen tidlig ud til Plantagen
Kommentarer