| Brødtekst |
finder sig i
en meget svækket Sundheds tilstand tilladt ham om fornødent at overdrage
Commandoet til Stadshauptmand de Nully, ligesom ieg ogsaa af samme Aarsag har
bestemt mig til ei at fierne mig synderligen fra Øerne og snarest mueligt at
retournere.
Hertil bevæges ieg ogsaa meget ved mit Ønske Selv at paaskynde og ordne
Iværksættelsen af den med nærværende engelske Paket fra D: Msts Gen:
Told: og Com: Collegium modtagne nye alleru: Bestemmelse for St
Croix Toldvæsen som ieg alt har foranstaltet bekiendtgiort i den Hensigt at den
med længst mulig Varsel kan træde i Kraft fra 1ste October
næstkommende. – D: Msts troe Undersaatter ville heri see et nyt
Beviis paa D: Msts faderlige Naade og Omhue og ieg skal ikke
forsømme nogen Anstrængelse for efter bedste Skiønnende og Overbeviisning at
see den udført i allerund: Overeensstemmelse med D: Msts
allernaadigste Hensigter til disse Coloniers Opmuntring og Beskyttelse.
Da ieg siden mit Helbred har bedret sig noget aldeles har bestemt mig
til ei under nærværende Omstændigheder at forlade den Vestindien agter
ieg efter min Tilbagekomst til St Croix at lade D: Msts
Orlogsbrig opholde sig i Septembr Maaned som den farligste af Orcantiden
ved Faste Kysten af Syd America. Jeg troer ved denne Leilighed at burde
anbefale Vice Gen: Gouvern: Kammerherre Søbøtker at søge Bedring i hans Helbred
ved en Søereise og Climat Forandring, saa at han maaske kunne være istand til,
i det mulige Tilfælde af min Sygdom maatte tage saaledes til at ieg nødes til
at forlade Vestindien da at overtage Commandoet, hvortil hans lange Ophold i
Colonierne og practisk Kiendskab til Forretningerne giør ham meer skikket end
nogen Anden her som ieg for Tiden kunde nævne. – Jeg agter paa min forehavende
Krydstour at anløbe Tortola for iblandt andre Forklaringer med Gouverneuren
Isaac at søge giennem ham at blive af med de paa St Croix værende
bortløbne Slaver til hvem som det lader ingen Reclamantere under nærværende
Emancipations Forventninger ville mælde sig men som ieg dog troer for vor egen
Skyld at burde søge at blive qvit. – Saavidt ieg endnu har kunnet erfare synes
det at den i England antagne Emancipations Plan alt har frembragt en betydelig
Misnøie i Colonierne dog ei som man ventede blandt Eierne men blandt Slaverne,
der ingenlunde have ventet sig en Vedblivelse af Tvangsarbeide, der i deres
Øine instituerer hele Forskiellen mellem Frihed og Slaverie.
Ikkun Tiden kan opfylde det endelige Resul- |